x

Andrew Stockdale
Slipstream

Wolfmother-sanger udgiver sit andet "soloalbum"

GAFFA

Album / Middle Man Records
Udgivelse D. 14.09.2018
Anmeldt af
Alexander Hemstedt

Andrew Stockdale er kendt for at være en meget produktiv komponist. Efter den sidste Wolfmother-udgivelse ”Victorious” fra 2016 havde bandet været næsten konstant på turné i hele verden. Da Stockdale er hjernen bagved Wolfmother, er medlemsskift inden for bandet snarere en kontinuitet og selvfølge end andet. Ian Peres (e-bas, keyboard og backingvokaler) samt Alex Carapetis (trommer) er blevet udskiftet med Hamish Rosser (trommer), Brad Heald (e-bas) og Katie McGurl (keyboard) til den nuværende US-turné. Andrew Stockdale styrer det hele, og derfor var det måske også meget oplagt at udgive det nyeste album i sit eget navn end at putte ”Wolfmother” på cd-coveret. På de sociale medier kunne man følge Stockdales kreative proces i hjemmestudiet i Byron Bay, Australien, hvor han optog sig selv, mens han spillede trommer, e-bas, guitar med mere. Resultatet er det ni numre lange album Slipstream med en spilletid på 34 minutter.

Den ene eller anden læser spørger måske sig selv, hvorfor "soloalbum" står i citationstegn øverst. Årsagen er, at Andrew Stockdale, efter Chris Ross og Myles Heskett forlod Wolfmother tilbage i 2008, er den eneste sangskriver i Wolfmother bortset fra få undtagelser. Dermed kan egentlig alle Wolfmother-udgivelser fra og med ”Cosmic Egg” kaldes "soloalbum", der er blevet skrevet af Andrew Stockdale. Ved Slipstream er forskellen, at Andrew Stockdale ikke har hyret studiemusikere for at indspille instrumenterne. På Slipstream er alle instrumenter, bortset fra strygere, blevet indspillet af den australske rocksanger. Stockdale sagde forleden under et interview med Steve Jones (Sex Pistols), at han sagtens kunne have puttet Wolfmother-navnen på cd-coveret, men han følte, at han hellere ville udgive albummet i sit eget navn, da albummet er ”100 procent mig selv”. Dette føltes mere naturligt.

Typisk Stockdale/Wolfmother med gode vibes

Albummet starter ud med førstesinglen ”Lazy”, som har en meget afslappet og positiv vibe, der minder lidt om blues- og stoner-rock. Andet nummer, anden single og samtidigt titelnumret ”Slipstream” er typisk Wolfmother/Stockdale med masser af guitarsoloer, riffs der bliver til ørehængere, og oven over har vi den karismatiske sangstemme. Velkommen tilbage i 1970'erne, vil man næsten tænke. Wolfmothers/Andrew Stockdales musik har altid båret præg af, at lytteren slet ikke er i tvivl om, fra hvilken musikalske tidsperiode inspirationskilderne stammer. Dog formår Stockdale at give det hele sin egen unikke lyd, som ikke kan forveksles med andet. Man er ikke ét sekund i tvivl om, hvem man lytter til.

I denne tid og i den til tider kedelige, P3-prægede musikverden er Slipstream-albummet en velkommen afveksling. ”Of the Dark” og ”Sweet Spot” kører efterfølgende i samme spor med et højt niveau. Sidstnævnte nummer forårsager den næste ørehænger. ”Sunshine”-riffet minder en del om ”White Unicorn”-riffet fra Wolfmothers debutplade tilbage i 2006. Forskellen er dog, at ”Sunshine” er mere stille og rolig. ”Hippy Hustle” viser os en lidt legesyg Andrew Stockdale, hvor sangen stamper derudad. Man kan dog ikke lade være med at blive fanget. Ved den efterfølgende sang ”Remember” er mit indtryk, at det er et nummer, som Stockdale kan skrive inden for fem minutter. Det er simpelt, men yderst catchy og beviser mandens høje musikalske niveau. Albummet afsluttes med to ballader i form af ”Cherry Lane” og ”Dreamy Afternoon”. Begge sange har stærke passager og endda strygere med om bord.

Alt i alt et mindeværdigt album og dermed fem GAFFA-stjerner. Lad os håbe, at det ikke tager for lang tid, inden de danske spillesteder booker Andrew Stockdale/Wolfmother igen, da disse nye sange skal opleves live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA