x
John Grant: Love Is Magic

John Grant
Love Is Magic

ANMELDELSE. Bidende alvor hos den martrede sangskriver

GAFFA

Album / Bella Union
Udgivelse D. 12.10.2018
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det har altid været alvorligt hos den amerikanske sanger og sangskriver John Grant, der aldrig har været bleg for at synge om egen sygdom, misbrug og nedture. Til gengæld har han ofte fremført lidelserne med en underliggende sort humor, der har tilført sangene en tone af håb og overlevelse.

På sit fjerde soloalbum Love Is Magic er der muligvis håb at finde, men John Grant er også slået ind på en kuldslået elektronisk musik, der er forholdsvis konfronterende i sin fremtræden.

Det er muligvis ment som et musikalsk festfyrværkeri i den Daft-Punkede ”Preppy Boy”, når han udmaler sine fantasier om drengene fra skolen, som mobbede ham. Men den ender mest som aggressiv hilsen, mens ”Smug Cunt” er ren afsky for det politiske klima i USA.

John Grant er derfor på ingen måde afvæbnende på albummet, og det er der rigtig mange gode grunde til, men det bliver hård kost at komme igennem. Og så er den melodiske linje ikke hans mest vellykkede i en noget forvirrende jagt rundt efter elektroniske inspirationer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA