Boundaries: Boundaries

Boundaries
Boundaries

Nostalgisk postkort fra post-punk-land

GAFFA

Album / Eget label
Udgivelse D. 26.10.2018
Anmeldt af
Simon Heggum

Københavnske Boundaries har relativt hurtigt fået vind i sejlene og skal nu stå distancen på deres selvbetitlede debut-ep. Og på den medrivende ”Push” mødes man så af bandets agenda: De spiller post-punk, som Joy Division, Bauhaus og The Cure spillede den tilbage i de sorte start-80’ere, med en smule shoegaze smidt ind for god ordens skyld. Langt hen af vejen står kvintetten distancen, med Mads Grenes mørkemands-croon i front.

På numre som ”Always a Way” og førnævnte ”Push” står bandet i fuldt punk-flor, mens de på de mere stille sange – som eksempelvis den Psychedelic Furs-klingende ”Endless Chase” – tilføjer dystre baggrundseffekter, fra feedende guitarer og hulesynths. Det hele er virkelig godt udført, og hele bandet kender genrens virkemidler til UG. Det er dog også her, pladens svaghed ligger, for indimellem lyder det simpelthen for meget som noget, man har hørt før.

Boundaries betræder den samme tynde line mellem Joy Divisions Unknown Pleasures og The Cures Pornography, som så mange andre bands før har trådt, og til tider går der for meget Interpol og The Associates i Grenes ellers gode vokal. De mange baggrundseffekter leder også tankerne lige lovlig meget hen på Martin Hannetts mange post-punk- og new-wave produktioner. I vedlagte pressemeddelelse står der, at Boundaries forsøger ”at puste frisk luft ind i en normal dogmatisk genre”. Hvis det betyder at lyde voldsomt meget som idolerne, er det lykkedes fint, men jeg vil vove at påstå, at det ikke puster ret meget frisk luft ind i genren – desværre! For gruppen er inde på noget godt. Jeg håber bare, at Boundaries træder ud af postkortet og begynder at skabe deres helt egen lyd. Så er der for alvor noget at hente.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA