x
Totalt for meget og lidt fantastisk

Mariah Carey, Royal Arena, København

Totalt for meget og lidt fantastisk

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Der går mere forlystelse end koncert i den, når publikum køber popcorn, hvilket er tilfældet i Royal Arena tirsdag aften. Men Mariah Careys spektakulære juleshow er jo også noget af en institution inden for showbizzz. Der er da også godt fyldt op i salen, og der er både nissehuer og rødt glimmercrap i håret at spotte hos flere af de til dagen siddende publikummer. Lidt i ni trækkes det røde tæppe fra scenen, og så står hun der, divaen over dem alle, iført noget hvidt og glimtende og nedringet, og med lysende englevinger på. For hvorfor ikke? Og så går julefesten ellers i gang.

Jeg havde måske frygtet, at Mariah Careys vokal ville være gemt væk i smørret juleindpakning, men den går klart og tydeligt igennem på åbneren “Hark! The Herald Angels Sing” – faktisk er der lige lovligt smæk på volumen. Måske har de ikke skruet ned, siden Slayer spillede på samme scene aftenen før? Mens Mariah får sine lysende englevinger af efter endt nummer, render en flok High School Musical-agtige unger rundt og gør det hele meget... musical-agtigt, mens “Charlie Brown Christmas” bliver eksekveret med sukker på toppen. Som en lille fiks joke begynder Ol’ Dirty Bastards remix af hittet “Fantasy” at spille, men bliver selvfølgelig stoppet, for: “This is not that kind of show”. Ind på scenen kommer i stedet Mariahs børn og snakker om, at de ønsker sig iPads til jul, og jeg savner ODB lidt. Bare lidt.

Bedre bliver det ikke, da den mindre kendte “Oh Santa!” bliver fremført, igen med en flok Hallmark-børn i baggrunden, jeg godt kunne have været foruden. Og come on, det er jo en fuldstændig forfærdelig skæring! Under en af de høje toner brækker Mariah en negl, “and I won’t get into that” og så vender mit humør lidt igen, for gud, hvor jeg bare elsker hendes åndssvage diva-persona højere end livet selv. Endnu bedre bliver det da “Christmas (Baby Please Come Home)” af fantastiske Darlene Love bliver eksekveret til perfektion – en personlig favorit blandt alle julesange nogensinde lavet, også i denne version. Julestemning hermed i hus!

Men så begynder korsangeren MaryAnn Tatum at snakke med sin søn, Jaden, med “I love you mommy” og det hele, og så synger knægten gudhjælpemig et rædderligt medley af “Santa Claus is Coming to Town”, “Rudolph the Red Nosed Reindeer” og “Jingle Bells”, og jeg hader, når børn synger, det er ikke nuttet, og sådan er det. “Jesus Oh What a Wonderful Child” bliver herefter opført af Trey Lorenz og det danske Ettison Gospel Choir. Og ateisten i mig vender sig, og danskerne klapper på et og tre, og det er bare alt, alt for meget. Men så kommer Mariah tilbage i overdimensioneret pelshue og synger “Silent Night”, og laver den der, hvor hun holder sig for øret, når hun skal ramme de høje toner, og hun kæmper lidt, men hun kan godt, og julen er reddet. Og så er der en hel ting med, at hun skal have huen af, og hendes stylist kommer ind og tager den af, og så reder han kraftpetervæltemig hendes hår, og hun griner sit dybe Mariah-grin, og jeg er lykkelig.

Så går det ellers ned med “Joy to the World”, og koret danser nærmest pluk-æble-techno-dans i ren ekstase, og Mariah synger det bedste, hun har lært, hvilket – hvis man er til den slags, og det er jeg – er ret fucking fedt, og det er lige dele forfærdeligt og fantastisk. “When Christmas Comes” fra Merry Christmas II You-albummet fra 2010, der normalt synges med John Legend, er en af de få originale Mariah Carey-sange denne aften. Og signaturen er da også at spotte gennem hele sangen, der er fyldt med luftig vokal og r&b, dog gemt lidt væk blandt juleklokker og sukkersødme. En overset skæring i min optik, især da Mariah rammer den høje tone, IMENS hun bliver løftet af en flok dansende dudes i hvide suits. Det vil jeg også prøve en dag.

“The Star” fra filmen af samme navn er gået helt hen over hovedet på mig. En meget tegnefilmagtig... sang fra en tegnefilm. Igen flankeret af Mariahs unger på scenen, hvilket jeg ikke nødvendigvis havde behøvet. Og så sker der noget mærkeligt. For normalt kan jeg ikke fordrage, når folk bruger deres telefoner som lightere. Men under “The Star” tændes lysene et efter et i salen, og da jeg skuer ud over arenaen, virker det sgu lidt på mig. Men så går det helt galt med “Here Comes Santa Claus (Right Down Santa Claus Lane)” med lidt rap-kor og slap-bass ind over, og danserinder i rensdyrkostumer og stiletter og julemanden, der kaster små bamser ud til publikum, og det er nok meningen, at han skal ryste sin store tykke julemave, men det ligner mest, at han laver bollebevægelser mod publikum. Det er så sindssygt usmageligt. Og lidt sjovt. Bare lidt.

Kostumebreak giver plads til et ensemble af moderne dansere, mens hvad man må formode er gospelkoret står i kulissen og synger til. Og det er egentlig meget fint. Tjekket kor, tjekkede dansere. Og så kommer Mariah på scenen igen. Iført fucking rød velour og rød pels fra top til tå. Episk. “Christmas Time Is in the Air Again” er nok en af Mariahs kedeligste originale julesange, hvilket også betyder kollektiv jeg-sniger-mig-lige-ud-og-tisser-tanke fra omtrent halvdelen af salens kvinder. Men så kommer “Oh Holy Night”, og så fortryder alle de tissende damer nok lige, at de smuttede på das. For her viser Mariah, at hun stadig kan spille med de helt store vokale muskler. Aftenens øjeblik ind til videre. SLAY.

Vi er nået til juleshowets obligatoriske ikke-julesange, hvor “The Distance” fra det nye, fremragende album Caution synger for. Af de nye sange havde jeg ønsket mig “GTFO” eller “With You”, men denne er også helt godkendt. “We Belong Together” fra The Emancipation of Mimi blev et overraskende stort hit og er det stadig. Og der er ikke een tone der rammer ved siden af. “Hero” fra albummet Music Box sender mig direkte tilbage til 1990’ernes pigeværelse i provinsen med discman og tankemylder kørende i samme heftige rotation og Mariah Carey som den trøstende stemme, der fortalte, at alt nok skulle gå. Måske en enkelt tåre var at spotte på anmelderrækken. Måske.

Og så slutter “All I Want for Christmas Is You” selvfølgelig (jule)ballet, med Mariah iført glimmertrikot i bedste nøddeknækkerstil, og der falder sne ned fra loftet, og det eneste, jeg mangler er Hugh Grant, og ALT ER JUL.

Men da jeg kommer udenfor klokken 22.15, er der bare en pandekagecykel, der spiller reggae, og det er blæst og ikke sne, der pisker mig i ansigtet, og der er ingen julemand, der laver bollebevægelser og uddeler bamser. Og var hendes stemme egentlig ikke lidt træt i det nogle gange? Og var showet ikke lige lovligt kort? Og var der ikke lidt for mange børn og lidt for meget gøgl på scenen?

Vi lander på fire stjerner, for Mariah Carey er stadig min heltinde, og mange af hendes sange er stadig stjerner på mine playlister. Og når det var godt, var det episk, men der var godt nok også en del fæle momenter og alt for meget amerikansk sødsuppe-Hallmark-jul. Så altså, tre stjerner og en kun til ”Oh Holy Night” og ”Hero”, og så glædelig jul.

Sætliste:

Hark! The Herald Angels Sing

Charlie Brown Christmas

Oh Santa!

Christmas (Baby Please Come Home) (Darlene Love-cover)

Santa Claus is Coming to Town / Rudolph the Red Nosed Reindeer / Jingle Bells

Jesus Oh What a Wonderful Child

Silent Night

Joy to the World

When Christmas Comes

The Star

Here Comes Santa Claus (Right Down Santa Claus Lane)

Christmas Time Is in the Air Again

Oh Holy Night

The Distance

We Belong Together

Hero

All I Want for Christmas Is You


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA