I fløde til knæene på velgørende jomfrurejse

Electric Guitars med flere, Rock For Hjemløse, Hotel Cecil

I fløde til knæene på velgørende jomfrurejse

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

I den dæmpede belysning på Hotel Cecils dansegulv står vi og kigger ind i en stjernebesat aften. Det er lørdag aften, og de hjemløse unge skal også mærke, at det lige har været jul. En eksklusiv skare af danske musikprofiler spiller op til fordel for det privatejede hjemløsehus Hellebro i København.

I kulissen venter Sanne Salomonsen, Jesper Binzer fra D-A-D, Allan Olsen, Johan Olsen fra Magtens Korridorer og Søren Sko sammen med Electric Guitars, der er aftenens husorkester. Simon Jul er den hæmningsløse konferencier, og alle 475 kroners-billetterne er solgt.

Med så bredt et artistsudbud kunne man forvente sig hvadsomhelst – et helt sæt med de medvirkendes favoritcovers, duetter på tværs, Allan Olsen med Electric Guitars som backing. Der er mange muligheder, men nu hedder det jo Rock for Hjemløse, så aftenen starter med, at Electric Guitars indtager scenen på vanlig eksplosiv vis.

Naboens badekar falder ned
De har været væk i snart et år, men tætheden er tydelig, og det er dejligt hjemligt at opleve de fire vælte 4/4-dels powerrock ud over scenen igen med “Rock’n’Roll Radio” og “False Flag Operation”. Koret og Søren Andersens og Mika Vandborgs guitarer skærer præcist igennem.

Simon Jul træder ind med et enormt garn og fortæller, at det her var som at vågne til naboens badekar, der falder ned gennem gulvet – med naboen i og sammen med nogen man ikke kender. Stilen er lagt, og han fortæller om Søren Sko, at han har en stemme, der kan få mænd til at skifte køn.

Han mener det godt, og Søren Sko lever op til komplimenterne. “Honky Tonk Women” og “Keep Your Hands to Yourself” leverer han med medrivende vokalt overskud, inden han overskudsagtigt trækker sin egen “She’s Got Me Rocking” frem. “Jeg har drømt om det her, siden jeg var 16 – at synge med et rigtigt rockorkester!”

Alle solister giver tre numre hver. Ind imellem interviewer Simon Jul hovedpersonerne bag projektet; Camilla Lindhard, der er ejendomsmægler og gerne ville hjælpe mennesker, der ikke har råd til en bolig (dét får Simon Jul lidt skæg ud af), og hendes mand, guitarist og musikproducer Søren Andersen, der med sit netværk har sat aftenens program sammen og lover en gentagelse næste år: “Jeg har ikke brug for at holde jul, jeg har brug for at arrangere det her.”

Sanne blæser os væk
Vi møder også Toke Riskjær, der har levet 52 dage som hjemløs for at skabe opmærksomhed omkring den virkelighed, han selv voksede op i med en hjemløs mor, der var narkoman. Filmen om hans projekt inspirede Camilla Lindhard, og aftenens overskud går til værestedet Hellebro, hvorfra vi senere møder Dorte Glad og Eva Riedel, der fortæller, hvordan de har skabt et sted for unge hjemløse, fordi de unge ikke hører hjemme på herbergerne blandt voksne misbrugere, hvor de bliver udnyttet og bestjålet. Hellebro åbner derfor også snart mulighed for, at de unge kan overnatte, så de får bedre mulighed for at passe deres skole, uddannelse eller arbejde.

Sanne Salomonsen – eller som Simon Jul udtrykker det: “vaskeægte royalty” – kommer ind allerede som koncertens anden solist. Al mistro om hendes evner til at rocke og synge blæser hun øjeblikkeligt ud over scenekanten. Så stærkt og stolt står Sanne Salomonsen både vokalt og fysisk, at hun snart er i gang med at løfte taget af et topbegejstret Hotel Cecil. “Den Lille Løgn”, “Taxa” og gigahittet “Den Jeg Elsker” bliver en opvisning i poprock, der tænder det voksne publikum og illustrerer samtidig, at firkløveret i Electric Guitars – samt gæsten Jesper Bo Hansen på keyboards – mestrer andet og mere end herrerock.

Olsen a cappella på Cecil
Efter Salomonsens klimaks og snakken med folkene fra Hellebro bliver det Allan Olsens tur. Ifølge Simon Jul er han en sur gammel mand, der altid siger nej – eller også var det Niels Hausgaard. I hvert fald træder Olsen alene ind på scenen med sin guitar og sætter straks igang med “Stille Morgen”. Hotel Cecil fanger ikke rigtigt Olsens udtryk, og store dele af salen falder i snak, men Olsen er ingen årsunge, så han fortsætter med stoisk ro.

“Der er så meget andet fed rock her i aften, så jeg prøver at lave noget, der er lidt mere stille,” og så bryder han ud i a cappellaen “Lille Gråspurv”, der bl.a. er en hyldest til rendestenens pjalteproletar. Modigt over for en sal, der stadig mestendels er ved at få pusten tilbage oven på Sanne Salomonsens energiudladning. Allan er standhaftig – eller som Simon Jul siger det, “en blanding af Einstein og Lucky Luke.”

The sound of Johan
Næste solist på scenen ankommer sammen med bandet, og det er Johan Olsen. Han lægger ud med hittet “Nordhavn Station” og følger så op med det, der bliver aftenens andet store sats: “The Sound of Silence”. Jesper Bo Hansens piano åbner stilfærdigt, og snart er vi inde i Simon & Garfunkels klassiker – som Johan Olsen fremfører fokuseret, råt og hudløst – og det holder. Bagefter forklarer han, at sangen formentlig aldrig har været mere aktuel end nu. Som teenager var sangen en favorit, når han sad på sit værelse i bare tæer på ryatæppet, og nu synger han den så selv live. Han slutter af med Magtens Korridorers “Engle”.

Sidste hovednavn er Jesper Binzer, og han leverer sikkert, men også en kende afslappet to numre fra sit soloalbum “Dying Is Easy” samt efternølersinglen “Dream Big”. Electric Guitars kommer 100 pct. til deres ret her, og alting er ved at løfte sig til et klimaks, da luften alligevel fiser ud af ballonen til sidst. Musikken slutter, men fordi aftenens auktioner på signeret merhandise og gavekurv er gået i stå, må Simon Jul træde vande på scenen, indtil han ender med at lodtrække vinderne fra to glasskåle. Og tak for i aften.

Amputeret auktion er skønhedsfejl
Mens praktikken altså lader noget tilbage at ønske, så har musikerne leveret sikkert hele aftenen. Electric Guitars varmede effektfuldt op til festen med to af deres egne numre. Søren Sko var første trækplaster og sprang ud med et par sikre klassikere. Sanne Salomonsen, aftenens største veteran, leverede den største fest.

Allan Olsens tre akustiske numre udfyldte (planmæssigt eller ufrivilligt) den uofficielle pause, inden Johan Olsen leverede aftenens kunsterniske højdepunkt, og Jesper Binzer holdt sig forudsigeligt til sit solomateriale.

Simon Jul taler om, at arrangørerne har begivet sig ud på en jomfrurejse, og det er fint nok. Men musikken må ikke klimakse i første halvdel. Salomonsen og Binzer kunne med fordel have byttet plads – når nu han veg tilbage fra at ramme festen ekstraordinært ind med et cover eller det oplagte ekstranummer “Headless Chicken”, som han sang på Electric Guitars’ seneste album.

Skønhedsfejl på et ellers yderst prisværdigt, underholdende og velspillet arrangement for velgørenhed, hvor der slet ikke blev talt politik. Vi ses om et år.

 

Sættet:

Electric Guitars:
Rock’n’roll Radio
False Flag Operation

Søren Sko:
Honky Tonk Women
Keep Your Hands to Yourself
She’s Got Me Rocking

Toke Riskjær interview

Sanne Salomonsen:
Den Lille Løgn
Taxa
Den Jeg Elsker

Eva Riedel, Hellebro-interview

Allan Olsen:
Stille Morgen
Gadens Tommelise
Lille Gråspurv

Johan Olsen:
Nordhavn Station
The Sound of Silence
Engle

Camilla Lindhard-interview

Jesper Binzer:
Undecided
Dream Big
The Future is Now

Søren Andersen - guitar, vokal
Mika Vandborg - guitar, vokal
Peter Kjøbsted - bas
Morten Hellborn - trommer, vokal
Jesper Bo Hansen - keybards
Simon Jul - konferencier, vokal


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA