Nyhed

Guldimund reagerer på Toppen af Poppen-skandale

“Vi står på skuldrene af en masse modige, stærke kvinder,” fortæller musikeren.

Hver torsdag kan man lige nu se seks kendte danske musikere vende og dreje hinandens musik i nye fortolkninger i Toppen af Poppen.

Årets deltagere tæller musikerne Lis Sørensen, Burhan G, Tina Dickow, Pil, Guldimund og When Saints go Machine-forsanger Nikolaj Vonsild. Men forud for Guldimunds deltagelse, lå der en masse overvejelser.

Læs også: Harry Styles er blevet forlovet


I et interview med GAFFA fortæller musikeren om de tanker, han havde, da han blev tilbudt at være med.

“Jamen, jeg tænkte to ting, da jeg blev spurgt,” forklarer sangeren. 

“Det ene var: Den grundlæggende præmis for programmet med at lave coverversioner af andres sange lød vildt sjovt, og totalt noget som jeg havde lyst til. Og så havde jeg også nogle betænkeligheder, som udsprang af den dokumentar, der var om sexisme i musikbranchen.”


I dokumentaren stod en række musikere frem og fortalte om grænseoverskridende oplevelser i forbindelse med deres deltagelse i Toppen af Poppen og det dengang tilbagevendende husorkester The Antonelli Orchestra. 

Siden da har TV 2 stoppet samarbejdet med orkestret både i Toppen af Poppen og Vild med dans.

Læs også: Anton Westerlin afslører nyt album – samler sangene fra Bag gardinerne


Musikeren forklarer, at han efter mange overvejelser og samtaler kom frem til, at han kunne gøre den største positive forskel ved at være med.

“Vi står på skuldrene af en masse modige, stærke kvinder, som har trådt frem med nogle vidnesbyrd, som har krævet meget af dem,” fortæller han og tilføjer: 

“Derfor synes jeg, vi både har en mulighed, men også en pligt til at også at gribe det rum og ligesom prøve at gøre tingene på en anden måde.”


I programmet har man kunnet se Guldimund fortolke Burhan G’s “Tættere på Himlen” og Pils “Nattely” inden han selv var hovedperson i programmets tredje afsnit.


ANNONCE