x
James Blake: Assume Form

James Blake
Assume Form

Carte blanche til katarsis

GAFFA

Album / Polydor
Udgivelse D. 18.01.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Så meget kunne gå galt med den følsomme sanger og pianist i mødet med det tunge maskineri. Af flere omgange er han kastet frem og tilbage mellem sangen, melodien, rytmen og verden udenfor. Nu står en ting klarere for James Blake end de tre andre, og det er sangen i al sin tilgængelighed, enkelhed og genkendelighed. Assume Form har ikke smidt blip eller båt, men snarere har denne nye og markant forandrede udgivelse fralagt sig repetitionen, som var afgørende for bl.a. CMYK og den selvbetitlede formfuldendte fuldlængdedebut.

Den nye plade er til sammenligning umådeligt utålmodig. Numrene lavet med Metro Boomin kan virke meget fjerne fra den dvælende kværuleren, der altid var garanteret fra Blake og hans maskiner. Alligevel er hver eneste parring, selv med de mest umage energiske rappere, funderet i en verden bygget af James Blakes kærlighedserklæring af et album. Sangene filtreres i hinanden, så latin-triphop med Moses Sumney i bedste Horace Andy-efterligning realiseres med en øm fortryllende duet med den guddommelige Rosalía i det mest poppede, James Blake har lavet hidtil.

Assume Form føles som Demon Days i den forstand, at ikke blot på uforglemmelige tidløse potentielle singler som "Can't Believe The Way We Flow" burde dette album leve lykkeligt gennem hele 2019. Men også fordi albummet er enestående fra en kynisk spørgende Blake på "Where's The Catch" med et veloplagt vers fra André 3000 til den dragende optimistiske gyngende serenade på "Power On".

Som Timberlake med den første 20/20 Experience har James Blake bøjet konceptet om en sang perfekt efter sig selv og det, der gør ham til en stemme, en pianist, en musiker og en elskende kunstner. Næsten hver eneste skæring gemmer på betagende overraskelser af musikalske forvridninger.     


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA