x
Stella Donnely: Beware of the Dogs

Stella Donnely
Beware of the Dogs

En ung kvinde sætter foden ned

GAFFA

Album / Secretly Canadian
Udgivelse D. 08.03.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Lad os få formaliteterne ud af verden først: Australske Stella Donnelly spiller indierock på den meget pæne måde og er et missing link mellem fantastiske Regina Spektor og landskvinden Courtney Barnett. Således er musikken lige lidt for råt til at passe ind i Spektors til tider pussenussede univers og samtidig lidt for pussenusset til at passe med Barnetts mere grungede udgangspunkt. Det er guitarer med let skrald på, men samtidig en pæn produktion, der gør sangene spiselige. Det hele fremstår ved første lyt ret kedeligt og anonymt.

Pladen vinder dog meget på Donnellys personlige sangskrivning. Det er så til gengæld også lidt af en styrkeprøve, som Donnelly gennemfører på sit debutalbum. Kvinden er kun 19 år, men hold da kæft, der bliver revet nogle skeletter ud af skabet og sat nogle kulturtendenser på plads. På ”Old Man” river hun fat i skindet på den gamle, perverse, hvide mand og får skrevet #MeToo-bevægelsens måske bedste slagsang indtil nu, og på titelsangen hiver hun fast i de politikere, der er ved at ødelægge hendes hjemland. Samtidig beskriver hun det evigt populære begreb ”young love” på ”Mosquito”, hvor hun får beskrevet længslen efter den udkårne, mens hun onanerer med en vibrator og sammenligner kærlighed med malaria. Et forhold ender på ”Allergies” hvor Donnelly synger, som om hun enten er ved at bryde sammen af sorg eller allergi. På ”Tricks” beskrives en kulturel arketype, komplet med komisk guitarsolo og fjollede lydeffekter. Samtidig står den smittende, uventede synthpop-drejning på ”Die” i stærk kontrast til en sang om at føle sig ekstremt usikker på en relation.

Højdepunktet indfinder sig dog på den inderlige ”Boys Will Be Boys”, der står helt nøgent med elektrisk guitar og Donnellys vokal. Her italesættes de kulturelt betingende tabuer ved en voldtægtssag på en yderst moden måde, og Donnelly gør det klart, hvor forkert det er, at samfundet oftest giver offeret skylden. Donnelly går endda så langt, at hun selv påberåber sig rollen som den, der går mod strømmen og hænger voldtægtsmanden ud offentligt. ”It is time to pay the fucking rent!”. Og ja for fanden, hvor er det på tide!

Beware of the Dogs er musikalsk og produktionsmæssigt ikke den stærkeste plade, jeg har hørt længe, men alene i kraft af Stella Donnellys konfronterende sangskrivning, hudløse ærlighed, tekstmæssige spidsfindigheder og allestedsnærværende personlighed hiver hun de fem stjerner hjem. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor stærke hendes sange vil stå, når hun har flere år på bagen og finder sin egen lyd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA