x
Gosh, hvor synger Goss godt

Goss, Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Club Stage, Aarhus

Gosh, hvor synger Goss godt

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at Mads Damsgaard Kristiansen er en virkelig god sanger, selvom jeg har set ham adskillige gange i front for hedengangne Reptile Youth. Måske fordi vokalen dengang druknede lidt i det almindelige energibombardement, dance-punk-duoen var kendt for at levere fra scenen.

Nu er Reptile Youth fortid, og Goss er nutid. Et noget mere afdæmpet og r&b-inspireret projekt, og den cowboyhatklædte Goss stiller op med et sparsomt lineup bestående af trommer og guitar – samt lidt keyboard på backtrack. Pladsen foran den lave Club Stage i Scandinavian Congress Center er fyldt, og publikum får hurtigt valuta for pengene, da Goss imponerer med stærk og meget ren soulvokal i det afdæmpede åbningsnummer ”Don’t Fade Away” – komplet med en sikker falset, der får mig til at tænke på Prince. Det gør næste sang, der er ny også – ikke mindst fordi der bliver sunget en del om ”extra time” ligesom i Prince-klassikeren ”Kiss”.

”Fever Ray” viser, at Goss også kan skrue en mere tempofyldt sang sammen, mens ”These Days. I Don’t Know” og især ”There’s Just So Much a Heart Can Take” – uden ep’ens duetpartner MØ (i øvrigt Damsgaards private ditto) – understreger, hvor godt melodiøre, Damsgaard har. ”Det her er mine 30 vigtigste minutter i flere måneder,” siger Damsgaard på et tidspunkt. Yngre bands ville måske have sagt ”nogensinde” i bedste ”det vil betyde alt for mig”-X Factor-stil, men Damsgaard har allerede prøvet lidt af hvert og ved, at det går op og ned i showbiz. Under alle omstændigheder er det med at bruge den korte tid på scenen klogt, og Damsgaard har helt sikkert taget en rigtig beslutning, da han, som en sidste øjebliks indskydelse, synger en intens fortolkning af Majical Cloudz’ smukke kærlighedsballade ”Silver Car Crash” helt a cappella, bortset fra lidt guitar helt til sidst. Dét kræver et publikum, der er helt stille, og det er de også. Ganske imponerende på en festival, der er præget af en vis banegårdsstemning, og Damsgaards præstation udløser da også vilde klapsalver.

Herefter kører Goss resten af sine 30 minutter sikkert hjem og slutter med et nyt, catchy uptempo-nummer. Jeg kneb en lille tåre, da Reptile Youth stoppede, men Mads Damsgaard Kristiansen har genopfundet sig selv, og Goss er en fuldgyldig erstatning.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA