x
The Black Keys: "Let's Rock"

The Black Keys
"Let's Rock"

En småkedelig vandretur på en amerikansk rockprærie

GAFFA

Album / Nonesuch Records
Udgivelse D. 28.06.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Inden jeg satte mig ned for at anmelde det niende album med The Black Keys, besluttede jeg mig for at høre et par af deres gamle plader. Det gik op for mig, at jeg faktisk udmærket kender bandet – det er bare meget lang tid siden, jeg har hørt det. Hovedværkerne El Camino og især Brothers, hvor The Black Keys gav slip på det stramme guitar- og trommer-bluesgarage og søgte ud i medrivende, melodiske sange inspireret af den amerikanske sangskat.

Og her – fem år efter den flade Turn Blue – er The Black Keys så tilbage med en spontant indspillet nier, som trommeslager Patrick Carney har sagt er en hyldest til den elektriske guitar. Er det nok til at give rockpuristerne simultan ståpik?

Ja og nej! ”Let’s Rock” er langt fra et dårligt album. Der er for mange gode sange på pladen – såsom ”Go!”, ”Eagle Birds”, ”Breaking Down” og især ”Lo/Hi” – til at man kan sige det. Førstnævnte er en sommercruise-rocker af sin bedste art, mens sidstnævnte er den sang, hvor alle virkemidlerne spiller. Det smagfulde kvindekor på hele pladen bør fremhæves som et effektfyldt virkemiddel.

”Let’s Rock” er også en hyldest til den amerikanske sangskat, hvor Auerbach kommer i karambolage med alt fra bluesrock til countryrock, gospel, garagerock og så videre. Auerbach spiller også en udmærket spade på hele pladen, men halvt inde i den skuffende ”Walk Across the Water” går det op for en, at store dele af musik og sangskrivning fader ud i æteren og ind i glemslen. 

Der er ikke nok stærke sange på pladen, og produktionen er pæn og radiovenlig, hvilket berøver musikken for den krop og vildskab, som Auerbach og Carneys udskejelser fortjener. Kun på førnævnte ”Breaking Down” løfter guitarerne sig fra det småanonyme præriesand. Værst bliver det mod slutningen, hvor numrene er svære at kende fra hinanden.

”Let’s Rock” er en endnu en frustrerende rockplade, der kunne have været så meget bedre, end den er, men skæmmes af en kedelig produktion. Hvis vi skal rocke, så lad os dog rocke! For jeg sidder bare hér og nikker lidt med hovedet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA