x
Meget mere end en joke fra firserne

Rick Astley, Tinderbox, Teltscenen

Meget mere end en joke fra firserne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Teltet er propfyldt, og der står adskillige rækker udenfor, da engelske Rick Astley går på scenen fredag klokken 22.35. Det er tydeligvis det mere modne segment, som firserikonet har trukket til – folk, der kan huske, da han storhittede i slut-firserne. Og så er der nok også en del, der først kom med, da han blev et internet-fænomen 20 år senere med YouTube-fænomenet "rick-rolling", hvor hans gennembrudshit "Never Gonna Give You Up" dukkede i alle mulige links, og som var stærkt medvirkende til, at han blev tildelt MTV-prisen "Best Act Ever". Med tydelig ironisk distance, naturligvis, men pengene, der fulgte med, da han atter blev et efterspurgt koncertnavn, var ægte nok.

Rick Astley er dog meget mere end et fortidslevn og en joke. For det første har han stadig en meget flot, dyb og fyldig soulstemme, for det andet er de to plader, han har udgivet i dette årti, absolut rimelige, om end ikke på højde med firserudgivelserne.

Astley ved dog, hvad folk er kommet for at høre, så derfor fylder de gamle hits godt på sætlisten lige fra åbningsnummeret, "Together Forever", som folk synger med på af fulde hals. Dengang var sangene, der for en dels vedkommende var skrevet og produceret af datidens hitfabrik Stock, Aitken & Waterman – men også af Astley selv – indspillet med masser af keyboards og trommemaskiner, men det klæder dem at blive fremført af et rigtigt, velspillende (om end lidt anonymt) band med guitar, bas, trommer, keyboard og to fremragende, soulfulde korsangerinder.

Solisten selv, afslappet klædt i skjorteærmer, har masser af humor og selvironi. Han er dansk gift og kommer løbende med visse danske gloser, for eksempel "for helvede", som han gentager flere gange. "Kan I egentlig huske mig?" spørger han på et tidspunkt, måske lidt overflødigt, og senere understreger han: "Jeg var popstjerne i firserne". Underforstået: Det er han ikke mere.

Men det er han alligevel, for han kan fylde Teltscenen, ligesom han kunne melde udsolgt i Store Vega to dage i træk sidste efterår. Af de nye numre er især balladen "Keep Singing" et højdepunkt, en selvbiografisk sang, hvor Astleys fraseringer minder lidt om Elton Johns, bare dybere. Det gamle hit "Whenever You Need Somebody" flettes elegant sammen med Chics "Good Times", mens en anden firserbanger, "Take Me to Your Heart", går direkte over i Rihannas "We Found Love". Vi får også et cover af Calvin Harris og Rag'n'Bone Mans store hit "Giant".

På et tidspunkt, da koncerten nærmer sig afslutningen, begynder publikum at nynne den velkendte intro til The White Stripes' "Seven Nation Army". Astley & Co. reagerer prompte med at begynde at spille sangen og gøre det glimrende – god humor og stor musikalitet. Gennembrudshittet "Never Gonna Give You Up" slutter hovedsættet med følgende sjove præsentation: "Hvor mange af jer ønskede, at vi spillede denne her sang som den første?" Mange rækker hånden op, og Astley fortsætter: "Men det gjorde vi ikke, for så var 75 procent af jer gået."

Hele teltet synger med, og noget atypisk for Tinderbox' stramme program får vi også et ekstranummer, en veloplagt fortolkning af AC/DC-klassikeren "Highway to Hell". Måske var der lidt mange coversange i løbet af de kun 65 minutter, men allligevel fristes man til at sige: Det var godt – for helvede.

Sætliste:

Together Forever

It Would Take a Strong Strong Man

Beautiful Life

She Wants to Dance With Me

Keep Singing

Whenever You Need Somebody/Good Times

God Says

Angels on My Side

Cry for Help

Giant

Take Me to Your Heart/We Found Love

Try

Seven Nation Army (kort)

Never Gonna Give You Up

Highway to Hell


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA