x
Mægtigt thrash-magt-trip

Power Trip, Roskilde Festival, Avalon

Mægtigt thrash-magt-trip

Anmeldt af Nana Vogelbein | GAFFA

Power Trip lægger stærkt fra land med "Soul Sacrifice" fra 2017-udspillet Nightmare Logic, og så er scenen sat. 

Intet unødigt langt og opbyggende forspil. Ingen røg, damp og visuelle effekter. Bare rå og uforfalsket spilleglæde, sprøjtet lige i vores fjæs fra første minut. Sprechstallmeister Riley Gale er her, der og allevegne på scenen. 

Luften får tæsk af hans karatesparkende ben, som langer de ud efter selveste menneskehedens fordærv, mens han bjæffer sine sardoniske fortællinger om korrupte magtmænd og stikker sin mellemste finger dybt op i det amerikanske bibelbæltes dobbeltmoral.

Fortiden i fremtiden

Det kilder alle de rette steder i kroppen. Tilskuere samles i én stor og kollektiv puls på et dansegulv, der bevæger sig hurtigt, cirkulært og på evig kollisionskurs. Tempoet er højt, accelerationen voldsom.

Vi lader os alle gladeligt forføre i mørket. Suger Power Trips uprætentiøse landskab mellem thrash og hardcore punk til os. Fartliderligt og fuldstændigt fænomenalt forbinder de fem fra Dallas old-school med nutid og smadrer nyt liv i en genre, der mest af alt har været holdt i ave på årtier gamle album. Power Trip og deres samfundskritiske metalmyriade er faldet på et tørt sted. 

Power på pulsen
Seancen fortsætter med solide hug fra øksen på "Executioner’s Tax (Swing of the Axe)" og videre ind i "Nightmare Logic". “Decimate the all-righteous fool,” beordrer frontmanden mod slutningen af nummeret. Ingen nævnt, ingen glemt. 

Guitarist og headbanger extraordinaire Nick Stewart leverer træfsikkert det ene riff efter det andet, sublimt suppleret af kollega Blake Ibanez, hvis hænder ubesværet og utrætteligt fletter soli ind i lydbilledet. Bassist Chris Whetzel og trommeslager Chris Ulsh fremmaner tilsammen en præcis og konstant puls, der er så høj, at den ville tage livet af selv den mest hardcore atlet.

Vi bliver efterfølgende mentalt linet op på rad og række til "Firing Squad", lader os lokke med ind i "Hornet’s Nest" og holdes ansvarlig for vores egen rolle i tingenes tilstand under "Waiting Around to Die".

Fuldendt forløsning

Jeg har gået til heavykoncerter hele mit voksne liv. I aften blev jeg revet ind i pitten. Og faldt. To sekunder senere stod jeg op.

Jeg er SÅ stolt over at være en del af en subkultur, som er så empatisk.

Tak, mennesker.

Power Trips inspiration er tydelig. Måske præcis derfor – og alligevel – har kvintetten fundet frem til den perfekte opskrift på et frådende musik-monster, som ikke lader sig intimidere af krav fra pladeselskaber eller forfalder til leflen for et mainstreamsegment. 

Don’t mess with Texas
Texas “messer” man ikke med. Det er velkendt. Og når det er sådan, et musikalsk magttrip føles, lader jeg mig også gerne velvilligt dominere. 

Power Trip er en af den slags eskapader, der kalder på gentagelse. Hurtigst muligt. 

Dommedagsprofeterne fra Dallas tæmmede Roskilde natten til torsdag, og de orkestrerede en mageløs, mesterlig, meta(l)morfose.

‘You're waiting around to die, how can you live with it?

Just waiting around to die, is this how we're going to end it?’

I see you Texas. 

Shaking that ass."

 

Sætliste:

Soul Sacrifice

Executioner’s Tax (Swing of the Axe)

Nightmare Logic

Firing Squad

Crucifixation

Hornet’s Nest

Murderer’s Row

Waiting Around to Die

Manifest Decimation


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA