x
Mere balle end Welle

Nena, Smukfest, Stjernescenen

Mere balle end Welle

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Smukfest har en særlig evne til at booke navne, som ellers var gået mere eller mindre i glemmebogen. Sidste år var det Fab Morvan fra Milli Vanilli, som var blevet gravet frem fra firserne – dog nu med egen, rimelig vokal – og i år gælder det tyske Nena, der ganske vist stadig er et stort navn i de tysksprogede lande, men ikke har haft et hit på disse kanter siden midtfirserne, hvor hun gik fra at være forsanger i et band af samme navn til regulær solist.

Det lader dog ikke til at være gået op for hovedpersonen selv, da hun går på scenen, for gentagne gange i begyndelsen af koncerten vender hun mikrofonen mod publikum, så de kan synge vokalerne i stedet for hende. Og det er der så 20-30 stykker, der gør. For Nena har skam stadig enkelte fans her i landet, der har fundet de gamle T-shirts frem og for i hvert fald en persons vedkommende også et svedbånd, som ser ud til at stamme fra dengang.

Nenas egen karakteristiske, let hæse vokal er stadig nogenlunde solid, men desværre ligger den lidt lavt i mikset i forhold til hendes band på hele syv personer, inklusive to korsangere. Ikke mindst de to guitarister, der har distortion-pedalen i bund det meste af tiden og ofte overdøver de finere nuancer i de egentlig ganske velskrevne og melodiske sange, eksempelvis de mange keyboardfigurer. Nena bliver ofte tilskrevet bølgen Neue Deutsche Welle, en blanding af tysksproget post-punk, elektronisk musik, rock og pop, der kom frem i slutningen af 70’erne med navne som D.A.F. og Ideal, men dagens musikalske udtryk er mere ren rock, ofte tættere på røvballe end Welle.

Nena lægger ud med at tale tysk til publikum mellem sangene, hvilket på sin vis giver god mening, nu hvor de også er på tysk, men hun indser ret hurtigt, at hun kommer længere med engelsk, og på et tidspunkt får hun også sagt, at hun godt ved, hun er større i Tyskland end her. Derudover skal hun have kredit for, at hun er en af de få tysksprogede kunstnere uden for schlagerverdenen, som har formået at hitte i Danmark med sange på tysk, og mellem hende og Rammsteins internationale gennembrud omkring årtusindskiftet har der stort set ikke været nogen.

Personligt hører jeg til dem, der ligesom Lykke Friis og store dele af det danske erhvervsliv ærgrer mig over, at danskerne ikke er bedre til eller interesserede i det tyske sprog (selvom jeg ikke, modsat Friis, er særlig god til det – jeg prøver dog). Et meget smukt sprog og også ganske musikalsk trods de mange konsonantsammenstød, og det lyder også fint i Nenas mund, og derfor er det ærgerligt, at hendes vokal ikke ligger længere fremme i mikset. Bedst er den i en afdæmpet sang som ”Wunder gescheh’n” med smuk harmonika. Hendes mandlige korsanger Kia trænger faktisk bedre gennem lydbilledet i en anden ballade, ”Weisses Schiff”, hvor han er alene i front.

Sættet kommer godt omkring hits som ”Nur geträumt”, ”? (Fragezeichen)” og ”Irgendwie, Irgendwo, Irgendwann”, der også blev spillet på danske radioer dengang i start-80’erne, og nyere, ganske fine numre som eksempelvis ”Genau Jetzt” fra 2015. Antikrigssangen og kæmpehittet ”99 Luftballons” får omsider sat gang i det meste af pladsen, og sangen er skræmmende aktuel i dag, hvor det ikke er lang tid siden, Donald Trump pralede med sin røde knap. Et par balloner, men med påskriften ”love” bliver sendt ud til publikum. En næsten for oplagt gimmick, men lad gå. Til gengæld er det overflødigt og leflende, at sangen skal kobles sammen med ”na-na”-koret fra Beatles’ ”Hey Jude”.

Alt i alt må man konkludere som titlen på åbningssangen: Es ist in Ordnung, men så heller ikke mere end det. Nena havde fortjent bedre lyd og et mindre tonsende band – men rart at se hende på en dansk scene igen.

 

Sætliste:

Es ist in Ordnung

Nur geträumt

Rette mich

? (Fragezeichen)

Haus der drei Sonnen

Weisses Schiff

Wunder Gescheh’n

Leuchtturm

99 Luftballons/Hey Jude

Genau Jetzt

Irgendwie, Irgendwo, Irgendwann


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA