x
Performancestjernen kørte den ind med penis og vagina

Peaches, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Performancestjernen kørte den ind med penis og vagina

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

”Har du nogensinde oplevet noget lignende?” spørger en af mine venner og kolleger, da vi møder hinanden uden for Musikhuset efter aftenens show There's Only One Peach With the Hole in the Middle med den canadiske sanger, rapper, elektropunkmusiker og performancekunstner Merrill Beth Nisker, bedre kendt som Peaches. ”Njah, måske Rammstein,” er min umiddelbare reaktion, mest med tanke på de to kæmpepenisser, der i slutningen af showet bliver rejst over publikum. Noget lignende har Rammstein også haft, men altså kun én. Til gengæld, som min kollega påpeger, er der ikke så meget nøgenhed hos Rammstein, og uanset hvad er der tale om et show i særklasse, når Rammstein bliver bragt på banen som sammenligning.

Peaches har besøgt Danmark nogle gange siden sit gennembrud i begyndelsen af 00’erne. Det er dog første gang, jeg oplever hende, og så vidt jeg kan researche mig frem, har hendes tidligere besøg været med dj-backing. Denne gang stiller hun op med et stort band med i alt 12 hvidklædte musikere – i øvrigt alle på nær én kvinder – og lineppen tæller både strygekvartet, blæsertrio, trommeslager, to slagtøjsspillere og to keyboardspillere, hvor flere af musikerne fra blæser- og slagtøjsgruppen skifter til guitarer i de mere rockede numre som eksempelvis ”Rock’n’Roll” og tilbage igen. Det store, velspillende orkester giver en helt ny fylde til Peaches’ elektropunk, der på hendes plader er temmelig minimalistisk, og det klæder i den grad musikken.

Og så er der danserne. Dels ni personer, som danser gennemkoreograferet moderne dans ofte kun iført meget små trusser, både kvinder og mænd, og seks rødklædte kvinder fra New Orleans, som kommer ind i nogle mere twerkende passager. Alle udviser imponerende kropskontrol. Og oven i det er der trapezkunstneren Empress Stah, som under et af Peaches’ adskillige kostumeskift brillerer hævet højt over scenen, uden sikkerhedsnet, men til gengæld overrasker med et laserlys ud af anus. Fantasien kender ingen grænser.

Endelig er der Peaches selv, og hun er lige så meget ild som fersken. Hun kommer, efter et par numres opvarmning fra sin drag-hypewoman, ind i en heldragt med masser af hår, men smider den hurtigt og er resten af showet topløs, dog som nævnt mere flere kostumeskift undervejs. Ligesom danserne er hun meget af tiden helt fremme nær scenekanten, på et tidspunkt også ude over den i et crowdsurf, og heldigvis har Musikhuset indrettet salen med ståpladser i orkestergraven, helt tæt på scenen, der også er forsynet med flere små catwalks. Musik som Peaches’ egner sig absolut mere til bevægelse, både i oprejst og liggende position, end stillesidden, og de fleste på siddepladserne rejser sig da også hurtigt op.

Også tekstuniverset handler primært om sex. Peaches vil have sex med de fleste, lader det til, men på en måde, hvor der ikke er nogen, der bliver krænket eller tvunget ud i noget, de ikke har lyst til. Sex kan jo også være sjovt, som et andet af festugens hovednavne, Steffen Brandt sang engang. Og det rapper og talesynger Peaches så om med solidt flow, stort sprogligt overskud og finurlige rim. ”Tilt on my pussy / Whistleblow my clit / Watch it open up 'cause it can't keep a secret,” som det lyder i begyndelsen af ”Rub”, den første sang hun selv fremfører i aften, og så er stilen lagt. Regulær sang er der ikke meget af, men det kommer dog på eksempelvis ”I Feel Cream” og ekstranummeret ”Dumb Fuck” og er også en disciplin, Peaches mestrer, uden at det decideret fremstår som hendes spidskompetence. Det er dog mindre vigtigt i den store sammenhæng, ikke mindst når orkestret sørger for så mange musikalske detaljer.

Showet byder desuden på laserharper i stil med dem, Jean-Michel Jarre introducerede i 80’erne, dansere klædt ud som vaginaer og sædceller og i gang med noget, der minder om gruppesex, en selvlysende kæmpekjole, duet med en af Peaches’ åndelige fædre, Iggy Pop på storskærm i den herlige, selvrefererende ”Kick It” – tilmed med et effektivt spark fra Iggy på skærmen til Peaches på scenen – og meget, meget mere. Til sidst bliver alle både på scenen og i kulisserne præsenteret og takket behørigt, og der er tydeligvis også lagt mange, mange arbejdstimer i dette show.

Der er selvfølgelig også en kønspolitisk dimension på færde, for på nogle vil en eksplicit sexlysten kvinde, tilmed over 50, måske virke provokerende, men de har næppe købt billet, og i aften fremstår Peaches mest af alt positiv og inkluderende. Det aldersmæssigt ganske blandede publikum i den desværre kun to tredjedele fyldte sal tæller både hardcore-fans i øjnefaldende outfits, unge kvinder i sommerkjoler og midaldrende par, men det lader til, at alle får én på opleveren og måske inspiration til natlige aktiviteter, og det kan man jo kun glæde sig over, så længe alle involverede har givet deres samtykke. Der er kun én kunstner, der smager som Peaches.

Sætliste:

Diddle My Skittle

Set It Off

Rub

Vaginoplasty

Pickles

I U She

Talk to Me

Kick It

Rock’n’Roll

Free Drink Ticket

Hot You Like My Cut

Close Up

AA XXX

Slippery Dick

Take You On

Operate

Lights in Places

Boys Wanna Be Her

I Feel Cream

Dick in the Air

Shake Yer Dix

I Mean Something

Ekstra:

Dumb Fuck

Fuck the Pain Away


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA