x
ANMELDELSE: Ekstatisk, elektrisk, nordisk, ydmygt

Irah, Dexter, Odense

ANMELDELSE: Ekstatisk, elektrisk, nordisk, ydmygt

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Arkivfoto

Det lille charmerende jazzsted i den lille charmerende fynske metropol har fået vokseværk, og Dexter, som stedet i sin tid blev døbt, har smidt charmen til fordel for ambitionen om at være et gennemført spillested. Det lille kvarter, som gik, før Adi Zukanovic, Stine Grøn og Sebastian Rochford svævede nærmest ubemærket ind på scenen gik med, at de fremmødte siddende publikummer nærstuderede de nye polerede omgivelser, klart afspejlet i søsterkoncerthuset, Posten i Odense. Der skulle dog ikke gå længe, før den lille flok på det nye Dexter sad fastlåste i små 2 gange 45 minutter med Irahs ganske enkelt guddommelige meditationer over trommer, vokal og keyboard.

Lyset var stillestående enkelt, farverne på både scenetæppe og i skærret fra en snes flakkende stearinlys var et omfavnende mørkt og dæmpet turkis. Drømmepoppen blev som sagt øjeblikkeligt forløst fra start med "Dream Self" og Zukanovics Eventide H3000, der lagde melodier trygt i lag på lag, således at Grøns skrøbelige sang elegant kunne lave små piruetter henover iturevne lydflader. Irahs musik burde være prototypen på dream pop, sådan som sangene sjældent rigtig starter eller slutter eller benytter sig af gentagelsens glæder, som det ellers hører sig til i popmusik. Sad man rigtigt lidt til venstre for scenen, var det en sand fryd at sammenbinde Adi Zukanovics små hastige skift på det delvist analoge udstyr med de maleriske lyde, som flød fra Dexters sprøde speakers. 

Post-rock dream-pop

Dexter giver nu for alvor kamp til stregen overfor den smagfulde jazzprofil hos Momentum Musik med en koncert som Irahs meget umiddelbare, ydmyge og indfølte optræden. Havde det været muligt eller oplagt med et uafbrudt sæt af Irahs atmosfæriske kuldegysende sange ville koncerten på Dexter stå som en søjle af en uforglemmelig liveoplevelse. Det må sige alt om lytteoplevelsen, at man som anmelder blot ønsker sig et langt sammenhængende mesh af underskøn musikalsk detaljerigdom. Hvis man ikke lod sig opsluge af massive udløsninger af elorgel eller Grøns ordfordeling og frasering, som en ligekvinde til Susanne Sundfør. De tre musikere på scenen så hinanden og først og fremmest hørte hinanden og lod til at spille i en udforskende synergi med et tapet af shoegaze, der eksempelvis lod sig krølle sammen, alt imens Grøn smagte på de sidste stavelser og klikkede kækt på "Cinematic".

Hver sang løftede sig tilstrækkeligt fra de stemningsfyldte produktioner på de nye Diamon Grid og "det gamle", som Grøn grinende refererede det tre år gamle debutalbum, Into Dimensions. Når Irah eksempelvis satte sig op til at spille "Worship the Sun", fik trommerne lige den ekstra plads til et flere gange flamenco-lignende temperament, alt imens keyboardet flød over med støj, så vokalen kun lige kunne trænge op til kanten af lydmuren, hvor post-rocken levede i bedste velgående. 

Det vidner om potentialet for fordybelse, at selv de mindste ubetydelige afstikkere ville stikke i lytternes ører. Der er tale om en sløv fejlstart på "Into Dimensions", et ustabilt trommesæt, der måtte justeres og Grøns nervøse forsøg på at snakke til publikum mellem numrene uden at vide, hvordan man holder gang i et publikum, som alligevel sidder ned i komplet stilhed og bare hungrer efter den næste ekvilibristiske trommesolo eller den næste overvindende harmoniske lydkaskade. 

Tre enestående

Jeg glæder mig til at høre og se den næste koncert på Dexter. Meget af den udsøgte aften skylder formodeligt meget til den klare uforstyrrede lyd, der lagde sig over aftenens publikum og som nævnt kommanderede vores opmærksomhed til nogle ret så krævende udfoldelser af de små musikalske principper, der ligger i summende bækkener og rungende stortromme og udstrakt skønsang og massevis af vibrerende tangenter. Irah mestrer vitterligt i live-forstand at skabe storhed i det små, og på den måde er de perfekte til at skabe berettigelse for et nyudrustet spillested med ambitioner for mange flere absolut uforglemmeligt uforgængelige live-oplevelser 

Irah spiller på Hotel Cecil 14. september (udsolgt), 16. oktober i Islington Centre, London og 13. december i Musikkens Hus i Aalborg, sidstnævnte med Aalborg Symfoniorkester

Sætliste:

Dream Self

Matrix

Cinematic

Mirroring

Showering Layers off My Skin

Worship the Sun

Unity of Gods

Sui

Siu Hinama

Polluted Hearts

Into Dimensions

Fast Travelling


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA