x
Bryllup på Nørrebro og nådesløs ekvilibrisme

Tuhaf og Frk. Jacobsen , Teater Momentum, Odense

Bryllup på Nørrebro og nådesløs ekvilibrisme

Anmeldt af Brian Lindskov Larsen | GAFFA

Tuhaf – bryllup på Nørrebro *****

Serendipitet er den lidt kryptiske betegnelse for at finde noget, du ikke vidste, du manglede. Og det var sådan, jeg havde det, da jeg forpustet og fuldstændigt uforberedt trådte ind i den efterårsbeklædte scenografi til teaterstykket Krise, der for øjeblikket og i øvrigt med gode anmeldelser spiller på Momentum i Odense. Tre musikere står og roder med deres grej, atypisk placeret med trommerne forrest, guitarist og keyboardspiller bagerst.

”Hvad siger Hassan, når han sidder på et flyvende tæppe?” er der en kvinde, der spørger et eller andet sted fra backstage. Vi er forvirrede. Der er åbenbart tale om en vittighed. ”Wallah, jeg svæver” svarer stemmen selv, og vi er flade af grin, og så er vi i gang. Sangerinden Berrin Bas, som stemmen tilhører slentrer ind på scenen med en drink i hånden, og så skal jeg ellers love for at alt går amok. Forestil dig, du er til et tyrkisk bryllup, hvor bandet beslutter sig for at spille Led Zeppelin og så har lært Katinka at synge med de karakteristiske mellemøstlige fraseringer og selvfølgelig på tyrkisk, så har du Tuhaf, når de fortolker originale tyrkiske syrerocksange fra 60’erne og 70’erne. Og når sangerinden synger på dansk på de to-tre nye, selvskrevne numre de har med på sættet, så har du noget helt nyt og friskt, som peger fremad på noget, der virkelig vil være en interessant plade.

Tuhaf består af fire kernedanske drenge med en aparte interesse i tyrkisk syrerock fra 70’erne (det findes) og så Berrin Bas med de tyrkiske rødder. Efter at have afprøvet materiale med koncerter i Istanbul, vendte bandet tilbage til Danmark, hvor de først primært spillede for det tyrkiske mindretal i København, men på det seneste har ramt både de københavnske spillesteder og Spot Festival i Aarhus. ”Hvorfor er det ikke verdensmusik, det I spiller?” spørger jeg bandet over en pilsner efter koncerten. ”Fordi begrebet verdensmusik er forældet. Du kan høre alle genrer, fra alle verdensdele, hvor du vil og hvornår du vil nu, og alle musikere blander konstant det, de lige tænder på sammen, når de har lyst. Der er ikke længere scener, der kun spiller verdensmusik, ligesom man heller ikke skal signes på et pladeselskab, der kun udgiver den slags musik, svarer guitarist Kristian Haarløv, der også har en fortid i hiphopkollektivet Sort Stue, afrobeat-bandet WhoAreYouPeople og den psykedeliske kvartet Hanuman 5.

Og han har ret, for der er noget velkendt over viben i Tuhaf. Det er slet og ret Nørrebro en fredag aften, det er spændt op til lir, det er mangfoldigt og uforudsigeligt, men ikke eksotisk som sådan. Jeg glæder mig helt enormt meget til at høre den kommende plade.

Tuhafs ep Gölgeden kan høres på Spotify

Tuhaf spiller den 28. oktober på Amager Bio som support for Tinariwen og har releasekoncert på Vega d. 18. januar.

Sætliste:

Adimiz

Sehi Her

Sovepillen

Valiyali

Bahge

Ikimiz

Masallah

Lambaya

 

Frk. Jacobsen – nådesløs ekvilibrisme ****

Frk Jacobsen (billedet) er noget helt, helt andet. Fra første tone bliver man bogstavelig talt nød til at sætte sin pilsner fra sig læne sig frem og koncentrere sig. Alle er på arbejde her. Anja Jacobsen selv på trommer og vokal, Lil Lacy på vokal, keyboard og percussion, Lars Bech Pilgaard på guitar og Nicolai Kaas Claesson på bas er overjordisk koncentrerede, for nok ligner det et rockband, men fornemmelsen er mere moderne klassisk kompositionsmusik. Publikum er også på arbejde, for hvad fuck skal man stille op her ved 23-tiden en lørdag aften i Odense, med nogle øl inden for vesten, egentlig parat til at klappe i takt eller synge med på noget man kender? Heldigvis er Momentums publikum godt opdraget og ved om noget, at stedets koncerter både giver og tager. Teatrets egen booker Casper Schärfe har efterhånden skabt en skarp og overrumplende musikprofil med afsæt i den mangfoldige, men aldrig nemme Londonjazzscene, så folk falder ned, koncentrerer sig og læner sig frem. Og der er noget at komme efter, hvis man arbejder for det

Trommeslageren, sangerinden og komponisten Anja Jacobsen, der også spiller en fremtrædende rolle i Valby Vokalgruppe, Selvhenter, kunstnerkollektivet og pladeselskabet Eget Værelse og sikkert meget mere, skiftevis deklamerer med metallisk roboteffekt på mikrofonen og synger så fint sammen med Lil Lacy, at man får mindelser om Danmarks Radios pigekor. De fine vokalharmonier, der snor sig om hinanden, bliver dog gang på gang afbrudt af støjeksplosioner, lange destruktive guitarsoli og traumefyldte keyboardlyde. Genren er uden for denne anmelders kompetencefelt, men skal jeg med pistol for panden sammenligne med noget, må det være den mest eksperimenterende del af Kate Bush’ bagkatalog eller dele af musikerkollektivet Architecture in Helsinkis produktion. Til sidst belønnes vi med det ekstremt stemningsfyldte nordic noir-stykke ”Lysende dreng”, som jeg forestiller mig, at en hvilken som helst nordisk filmskaber eller tv-serie-producer ville være lykkelig for at have som score under de indledende panoreringer hen over forblæste kyster, rødmende solnedgange over mørke skove eller deslige.

Sætliste:

Aeroplane in Bloom

Thin Dry Sticks

Kniplingelyssøjle

Det røde kvægs dans

Mr. And Mrs. Scorpii

Doublo

Stormen

Lysende dreng


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA