x
Stor aften med kulten i Efterklang

Efterklang, DR Koncerthuset, Koncertsalen

Stor aften med kulten i Efterklang

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Efterklang er en sjov størrelse. De er helt deres egne på den danske musikscene. Tag ét af de nye numre, ”Vi er uendelig,” som peger hen mod, hvor Efterklang er i dag, hvor de for første gang i karrieren tager favntag med det danske sprog. Det er et nummer, som aldrig rigtig kommer helt i gang.

Minimalistisk med en indre spænding, som venter på at blive udløst – men netop ventetiden i spænding gør, at man hænger på hele vejen uden alligevel at ende i et eller andet orgastisk uvejr. Det er ret godt gået. På den måde er Efterklang nu som altid en form for meditativ oplevelse.

Storladen og helt nede på jorden på samme tid. Ren kult for en ganske stor fanskare. Stemningsfyldt, kompromisløs og nærmest hysterisk ligeglad med tilværelsens opskruede tempo uden for koncertsalens vægge.

Efter flere års fravær fra de danske scener vendte Efterklang tilbage i DR Byen med et nyt, dansksproget album i bagagen, Altid sammen, og to koncerter i rap – de spiller også i aften!

For første gang i bandets karriere er alle det nye albums tekster på dansk. Ligeså indtil midt i koncerten med nummeret ”Alike,” hvor vi skiftede vi til den ældre, engelsksprogede afdeling (minus det helt nye, danske nummer ”Lyset”.)

Jeg må indrømme, at jeg var mest på i sidste halvdel af koncerten – og måske var det bevidst sådan. Det er et kendt trick at lade koncerter gå mod et klimaks i intensitet, og øvelsen virkede fint.

Altid sammen er desuden Efterklangs første fuldlængde-album siden 2012 – udover en del sideprojekter – og repertoiret i Koncertsalen havde som nævnt heldigvis også materiale fra Efterklangs internationalt kendte bagkatalog. Det er faktisk lidt imponerende, hvad de har nået.

Tænk, på et tidspunkt har de endda spillet i selveste Operahuset i Sydney. Og for nylig endda på Reeperbahn i Elbphilharmonie Hamburg.  

Genfandt og genopfandt stemningen

Men hvad får publikum til at strømme til en koncert, som i vidt omfang kan ligne yesterday’s news – med mindre, at man lige har styr på et dansksproget comeback? Jo, renommeet er stærkt.

Blandt andet fra fire legendariske koncerter på Roskilde Festival, hvor dem, der var der i sin tid, husker en helt særegen stemning. Især i kølvandet på 2012-albummet Piramida, som stadig den dag i dag kan fylde min egen stue med en mystik, som det er umuligt ikke at lytte efter; den store lyd og de reflekterende, minutiøse og ultra-gennemarbejdede lyduniverser.  

I aftes genfandt OG genopfandt Efterklang den stemning. Eksempelvis i det nye nummer med ordspillet i ”Supertanker,” som i øvrigt ”falder ud” – og ligeledes i de nye numre som ”Uden ansigt” og ”I dine øjne.” Den danske afdeling kulminerede med ”Havet løfter sig” og ”Hold mine hænder,” hvor der også blev plads til smuk publikumssang. Her trådte forsanger Casper Clausen også lidt i karakter som performer, men ellers var han absolut ikke noget sludrechatol på scenen i aftes.

Musikken taler sikkert også rigeligt for sig selv, men lidt mere historie kunne der godt komme – uden at ødelægge den intense stemning. Hans sang svinger fra det dybe, fyldige og op til nærmest en smuk falset, men selv på dansk smutter nogle af ordene i utydelighed. Jeg ved ikke, om det gør noget. Det, jeg opfangede, var nærmest digt, fantasi og sprogblomster. Jeg fik fornemmelsen, at det vigtigste var stemningen bag, men den sad også i skabet. Godt understøttet af de melodiske temaer, effekter og samplede blæser- og strygerpassager, som dog blev spillet live på tangenter. Til gengæld skal Efterklang roses for, at andelen af backtracks var beskeden i betragtning af, at vi har at gøre med et ret elektronisk funderet orkester.

Nogle af kompositionerne var spritnye fremførelser til koncerten i aftes. De lovede godt for fremtiden, for de bar også præg af det legesyge, ligesom sammensætningen af bandet. Efterklangs grundkonstellation har tilføjet udvalgte musikere til lejligheden fra både Norge, Litauen, Belgien og Danmark, på instrumenter som flygel, guitar, trommer, tværfløjte og kankles, et litauisk strengeinstrument i zither-familien. Og ellers består grundkernen af Efterklang efter nogle udskiftninger i dag af barndomsvennerne Mads Brauer (elektronik), Casper Clausen (sang) og Rasmus Stolberg (bas). Tilgangen af musikere tyder på en foranderlig tilgang til deres bandidentitet, ligesom den nysgerrige, eksperimenterende søgen efter virkemidler fik koncerten til at virke helt løssluppen og fri for snærende grænser af, hvad man kan og især ikke kan.

Spændvidden var også stor fra det skrøbelige, forsigtige åbningsnummer ”Hænder der åbner sig” – med brug af DR Byens koncertsals store kirkeorgel – og til de mere bastante blandt mine egne favoritnumre som "Modern Drift," der var et pænt radiohit i 2010, og især ”Black Summer,” som hen mod slutningen i stemning, intensitet og pågåenhed blæste de sidste forbehold over for Efterklang væk.

Det blev en stor, intens aften med kulten i Efterklang.

 

Sætliste:

Hænder der åbner sig

Verden forsvinder

Supertanker

Vi er uendelig

Uden ansigt

I dine øjne

Havet løfter sig

Hold mine hænder

Alike

Modern Drift

Cutting Ice to Snow

Lyset (ny sang)

Sedna

Black Summer

The Ghost

Ekstra:

Dreams Today

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA