x
Kogekunst: LALA

Kogekunst
LALA

Der er mening med galskaben!

GAFFA

Album / Musikkens Beskyttelse
Udgivelse D. 23.11.2019
Anmeldt af
Brett Tootle

De er tilbage. Kogekunst, der pissede på vor alles udpinte popmusik sidste år, har gjort det igen. Nu pisses der blot for alvor. Hvis det altså er en ting?

Er man blandt skeptikerne, der vurderede det første album, SEXEDE, til at være barnligt hysteri, børnehaveskrål eller ligefrem useriøs tidsspilde, så overbeviser duoen muligvis denne gang. Alvoren er nemlig kommet til, men Krusell og Mariegaard er bestemt ikke færdige med at pisse.

Efter at have brændt igennem med lige dele kontrovers og dygtighed på den hjemlige musikscene, hvor det blev til et show på bl.a. Roskilde Festival i sommer, så er Kogekunst ikke ligefrem blevet mætte. Med LALA vises der nye sider af det spraglede, ustyrlige pop-fundament, som blev præsenteret på debuten. Det er stadig straight up fængende, upåståeligt trendy og et ærligt indblik i de tos særegne personligheder.

Men med ærligheden kommer også det grimme, det mørke, alvoren. Særligt lukker Oskar Krusell op for sluserne, når der ulykkeligt som vredt skildres personlige nederlag og dysfunktionalitet i “Honeymoon” og “Hun kan ikke sove”. Helt uden at gå på kompromis med den skævt ørehængende Kogekunst-karakteristika, som er blevet ekstra krydret med triphoppede drum pads og en legende produktion.

De underholdende vi-pisser-rigtig-meget-på-popmusikken-agtige øjeblikke står det bagte titelnummer “LALA” for i sammensværgelse med de efterfølgende singler “A4 Flue” og “ROD”. Det er utraditionelt, ulogisk, virkelig dårligt, men også virkelig godt. Det ene øjeblik er du i tvivl om, om Kogekunst har taget det skridtet for langt, for blot at måtte overgive dig det næste. Balancen mellem det dygtige, tossede og nu i højere grad alvorlige er det, der på LALA tydeligt adskiller duoen fra at være et meningsløst tosseprojekt. Der er mening med galskaben!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA