x
Solid soul-nostalgi og sammenhold

Lisa Stansfield, DR Koncerthuset, Koncertsalen

Solid soul-nostalgi og sammenhold

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er et rent postulat, men jeg tror ikke, Lisa Stansfields første koncert i Danmark i adskillige år ville være blevet så hurtigt udsolgt, hvis det ”bare” havde været en normal optræden og ikke en 30 års jubilæumskoncert for hendes storsælgende debutalbum, Affection. Det er hendes til dato mest solgte udspil, og selvom man ikke kan sige, at hendes karriere er gået i stå siden da, slet ikke i hjemlandet England, så rydder hun ikke forsider længere, som hun gjorde dengang med sin karakteristiske stemme, ligeså særegne pande-spytkrølle og megahittet ”All Around the World”.

Stansfield var dengang lidt af en stilskaber, for hun forenede på elegant vis soulvokaler med pop og elementer fra både house og hiphop og var dermed med til at sætte gang i 90’ernes r&b-bølge. Debutalbummet var i høj grad indspillet med keyboards og programmeringer og ikke særligt mange mere traditionelle instrumenter, men det er ikke ligefrem det, der er lagt op til i dag, hvor Stansfield har medbragt et band på hele ti personer, herunder to korsangerinder.

Derudover består instrumenteringen af to gange keyboard, guitar, bas, trommer, slagtøj og to blæsere. Det enorme bagtæppe viser ordet ”Lisa” med samme skrifttype som på coveret til Affection, der udkom for præcis 30 år og tre dage siden, så nostalgien er gennemført, og det lader også til at være grundstemningen hos publikum, hvor gennemsnitsalderen ser ud til at være tæt på Stansfields, der i dag er 53 år.

Stansfield lægger ud med titelsangen fra ”Affection” og afslører dermed, at hun ikke har tænkt sig at spille sangene i samme rækkefølge som på pladen. Faktisk var nummeret i sin tid kun med som bonusnummmer på cd- og kassettebåndsudgaven af albummet, ikke vinylversionen, som var det fremtrædende medie dengang. Stansfields markante, varme vokal er heldigvis stadig stærk, ikke mindst i det dybe register. Ikke så stor igen rent volumenmæssigt, men meget udtryksfuld og med soulede fraseringer, der dengang som nu distancerer Stansfield fra gennemsnittet af popsangere m/k. Liveversionen af sangen adskiller sig temmelig meget fra den indspillede, fordi det store og meget velspillende band giver en helt anderledes fyldig lyd, og især blæsersektionen, der i denne sang byder på tværfløjte og trompet, får nummeret til at løfte sig.

”Mighty Love” er en smule omarrangeret med et helt stille første vers, hvor Stansfields vokal virkelig brænder igennem, inden resten af bandet falder ind, og det kommer til at illustrere koncertens største og eneste problem. For vokalen ligger en smule for lavt i mikset, så det til tider er svært at høre Stansfields tekster om kærlighed og sammenhold, og især trommerne fylder lidt for meget i lydbilledet. I hvert fald hørt fra min plads på sjette række på første balkon. Det er småting, men når Koncerthuset nu berettiget er kendt for sin enestående lyd, er det sådanne småting, jeg kommer til at tænke på. At have skærmet trommesættet af med plexiglas ville måske have hjulpet. På ”Sincerity” bliver det lidt bedre, da trommeslageren skifter til mere afdæmpede elektroniske trommer, der får sangen til at nærme sig trommelyden på albummet. Et greb, han benytter på en håndfuld sange, og det klæder dem.

Efter en håndfuld midt-tempo-sange bliver farten sat op med ”This Is the Right Time”, der i sin tid åbnede Affection-albummet og i aften byder på en heftig congassolo. Den ligeledes dansable ”The Love in Me” følger op og får ligefrem folk til at rejse sig og småvugge. Sangen har en svedig saxofonsolo, og i det hele taget kommer de fleste musikere til at spille solo i løbet af aftenen – også på både keyboard, guitar, bas og trompet, og soloerne falder på naturlige tidspunkter uden at blive for lange eller mange. ”My Apple Heart”, der i sin tid var en b-side til den amerikanske singleudgave af ”This Is The Right Time” og siden er kommet med på en deluxe-genudgivelse af Affection, byder på et forholdsvis spartansk lydbillede, hvor bassen spiller en markant rolle, i interessant samspil med de elektroniske trommer.

B-sider på sætlisten

”Big Thing” er endnu en slags overskudssang fra perioden omkring Affection og udkom i sin tid på cd-single-udgaven af ”This Is the Right Time” – ja, strengt taget udkom den året før som en B-side med gruppen Blue Zone, Lisa Stansfields kortlivede gruppe, hvis to andre medlemmer, Ian Devaney og Andy Morris, fortsatte samarbejdet med Stansfield på hendes solokarriere. Førstnævnte har hun desuden været gift med i mere end 20 år. Disse mindre kendte, udmærkede sange vil formodentlig glæde hardcore Stansfield-fans, og historisk giver det jo god mening, at hun synger numre fra tiden omkring 1989, men personligt ville jeg ikke have noget imod, at hun udvidede sættet med nogle af sine nyere sange.

Dem får vi ikke mange af, kun hittet ”Real Thing” fra 1997 og ”Never Ever” (ikke at forveksle med All Saints-nummeret af samme titel) fra sidste års album, Deeper, og jeg havde da også godt hørt 90’er-hits som ”Change”, ”Someday (I’m Coming Back) og ”In All the Right Places”. Ikke mindst når sættet kun er en time og 35 minutter alt i alt.

Stansfields allermest kendte sang, ”All Around the World”, kommer naturligvis, tre fjerdedele inde i koncerten, og allerede de indledende keyboardakkorder får folk til at rejse sig, og hele salen klapper og synger begejstret med. Herfra er det, som om koncerten får et ekstra gear, og de fleste bliver stående under resten af showet. En fan overrækker tilmed Stansfield en rose under ”Real Thing”, og hovedsættet slutter med det særdeles iørefaldende housenummer ”People Hold On”, som Stansfield udgav sammen med duoen Coldcut, kort før solokarrieren tog fart.

Desværre bliver det kun til et enkelt ekstranummer, og de fleste har nok gættet, at det bliver ”Live Together”, et af de andre store hits fra Affection. Inden da får vi en lille takketale fra Stansfield, der ellers har været temmelig fåmælt, men til gengæld storsmilende under koncerten. Hun påpeger, hvordan sangen og hele Affection-albummet handler om sammenhold, hvilket er vigtigt i denne tid præget af splittelse, og understreger, at hun er meget glad for at komme til Europa. Nu er England jo stadig en del af Europa, Brexit eller ej, men vi forstår godt pointen. Det er svært at være i dårligt humør i selskab med Lisa Stansfield, og både sangene og stemmen holder stadig. Det klæder samtidig numrene at blive fremført af et stort orkester, og kun de små lydmæssige problemer holder koncerten nede på fire store stjerner. Kom gerne snart tilbage, tak!

Sætliste:

Affection

Mightly Love

Sincerity

The Way You Want It

This Is the Right Time

The Love in Me

My Apple Heart

When Are You Coming Back?

Poison

Wake Up Baby

You Can’t Deny It

Big Thing

All Around the World

The Real Thing

What Did I Do To You?

Never Ever

People Hold On

Ekstra:

Live Together


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA