x
Benjamin Hav: Dit syge dyr

Benjamin Hav
Dit syge dyr

Grin og græd over Havs lyrik

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 10.01.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Benal-frontmanden har lavet en Barselona og kastet hele to plader efter det nye hungrende årti. Oven på Spice Up Your Life kunne man forvente en umiddelbar tosomhed eller dialektik i de to udgivelser, men de komplementerer ikke hinanden på den mest åbenlyse facon. Dit syge dyr er den bedre af de to med den åbenlyse årsag, at Hav lyder mere som sin egen over nogle mere afrundede produktioner, der alligvel adskiller sig mærkbart fra Albert Wanschers stil. 

De to åbenbare features, Tobias Rahim og Simon Jul, overskygger ikke Benjamin med hhv. fløjlslet sang og skæv elguitar på "Du har mine øjne" og "På vej" respektivt. Det er Benjamin Havs album, ikke som en Hans Phillip, men som en Tobias Kippenberger, der bevarer energien, men udfordrer formen i tilpas grad til, at Imogen Heap-"Hide & Seek"-pastichen "Tunge lunger" fungerer på en plade, der også gør plads til "Vi tager det tilbage". Benjamins udgave af en moderne Eurovision-banger. Hedegaard brillerer endnu engang med et tropisk beat til "Fedterøv" og et mærkeligt dragende omkvæd i "Jeg dribler lige med bolden". 

Benjamin Hav og Niels Brandt udgør en underlig dyade i dansksproget popmusik med en særdeles postmoderne tilgang til overordentligt naive sangtekster. Dit syge dyr er som Solkongen fyldt med oversimple, barnagtige, poetiske betragtninger, der sidestilles med dybblå melankoli. Sangen "Nu skal jeg hjem" er i den udstrækning alt det, Benjamin Hav har repræsenteret i dansk musik i 10'erne. Først låner sangen pudsigt fra den italienske folkesang "Bella Ciao" og placerer et af Benjamins yndlingsord "lort" i frontsædet rumlende over et nydeligt 2-step-beat.

Der er som såden ingen "Jeg giver aldrig slip", "Uh Babe" eller "Nu her" på Dit syge dyr, men sammenhængen er der og uden rigtige svipsere. Havs eksperimenter giver meget mere pote på disse numre, flowet får nye toner, og sangen er passende til varme rytmer som eksempelvis på "Sådan er vi" eller førnævnte "Fedterøv". 

Benjamin Hav har nu en solid håndfuld tracks, han kan spille live, og vigtigst af alt har han sørget for, at det kun sjældent kræver et backingtrack med en gæstevokalist, noget som Benals koncerter var lidt plaget af. Det kan slet ikke overvurderes, hvordan albummet er mikset og vokalen har fået de rigtige filtre alle de rigtige steder på albummet. Da Future udgav to album lige i røven på hinanden, var det fordi han kunne lave to album i et snuptag. Når Benjamin Hav udgiver disse to, så er det fordi, han og et producerhold bestående bl.a. af Emil Kruse, Nonsens og Rasmus Hedegaard er omhyggelige, og pladen lyder gennemført, og som om den har været sygt dyr.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA