Et farvel til det, der engang var

Nelson Can, Store Vega, København

Et farvel til det, der engang var

Anmeldt af Nanna Frank | GAFFA

Vi er samlet her i dag for at tage afsked med et band, der har gjort indtryk og efterladt dybe spor hos alle. De trådte ind i danskernes hjerter som Niels På Dåse og forlader os i en tid, hvor det er essentielt ikke at gå på kompromis med kvalitet og kærlighed.

En efter en træder tre kvinder ind på scenen iført deres trolige hvide uniformer. Gemt bag de hvide strobelys’ kontrastfyldte skygger fylder de scenen ud med deres blotte tilstedeværelse. Gulvet summer allerede af basgang, og introen til ”Madness” runger i struben. I takt med at aftenen begynder, er slutningen ligeledes også. Om halvanden time er det forbi, og hver eneste sang bliver i aften afspillet for sidste gang.

”Det er meget, meget overvældende det her,” fremstammer forsanger Selina Gin allerede efter første nummer. ”Det er en utrolig stor følelse af have gravøl med jer herinde. I aften er en fejring,” fortsætter hun med en tydelig lamslået stemme.

Og det er overvældende. Det er det fra start til slut. Vega rummer torsdag aften så meget kærlighed. Den slags, der ikke kan beskrives, men som skal mærkes. ”Vi lovede os selv, at vi ikke ville græde,” røber Signe bag sin bas. Vi var mange, der havde aflagt det løfte, men måtte erkende, at det ikke kunne holdes.

Følelserne sidder uden på tøjet gennem hele aftenen. I særdeleshed under ”I Used to Sleep Through Everything” og “Yeah, I Didn’t think So”. Sidstnævnte hvor første del fremføres udelukkende med Selina Gin på keyboard gemt bag en blå skygge. En gåsehudsfremkaldende oplevelse.

Det gør følelserne for sin vis også, da Signe falder baglæns på scenen under ”Miracle”, og bandets tourmanager må kravle langs panelerne for at sikre, at alle instrumenter – og alle bandmedlemmer – ikke er kommet til skade. Det er energisk og intenst – og Vega er klar til at implodere af kærlighed.

Aftenen er præget af det helt store tema, som er, at når Nelson Can forlader scenen, så er de ikke længere. Derfor er det også en aften, hvor tre bandmedlemmer siger farvel til hinanden, og derfor sker der det, at energien og tilstedeværelsen aldrig helt kommer ud over scenekanten på samme måde, som Nelson Can plejer at gøre det. Selina, Signe og Maria er så meget til stede i deres aften, at energien koncentreres på scenen og derfor ikke når at ramme hele Vega. Heldigvis rammer sange som “Move Forward”, ”Glorious” og ”Apple Pie” lige, hvor de skal: Direkte i solar plexus.

I halvanden time bliver vi båret gennem hele Nelson Cans imponerende repertoire. Fra ”Apple Pie”, der er den første single fra 2012, til seneste single ”I Wanna Be With You”, som blot har et par uger på bagen – og som kun bliver endnu bedre i liveversion, hvilket undertegnede ikke i sin vildeste fantasi havde turdet drømme om. Det fortæller en imponerende historie om et band, der har insisteret på at skrive rockmusik rundt om sine opsatte dogmer med kun sang, bas og trommer (og mod slutningen lidt keyboard) i lineuppen. Det fortæller ligeledes om et band, der er vokset med opgaven og langsomt har dygtiggjort sig til i dag at kunne stoppe på toppen.

Som koncerten med hastige skridt nærmer sig sin slutning, bliver Vega mere og mere tåget. Duggen hænger tungt i luften i salen, og de svedperler, der har danset på huden, former sig til plamager mellem skulderbladene på samtlige mennesker i salen. Publikum vugger fra side til side, og idet hittet ”Downtown” rammer vores trommehinder, føles det som en religiøs åbenbaring.

Med lukkede øjne og løftede arme står koret, bestående af Theresa Dickson og Tilde Vinter, og messer i det hvide lys’ skygge – og vi følger trop. For den magt, Nelson Can påberåber sig os bevæger sig på grænselandet mellem religion og sekt. ”You Are Digging Your Grave” og ”Go Low” hiver os helt ind under huden på de tre kvinder, mens ”Go Low” er en energiudladning af dimensioner. Og her har vi under ingen omstændigheder noget i mod at underkaste os Nelson Can.

Aftenens afsked er værdig, smuk og følelsesladet. Det er en aften, vi kommer til at fortælle folk om. ”Jeg var der,” vil det lyde. Vi er der, da Selinas stemme knækker midt i sætningen ”Couldn’t fake being friends” under ”Yeah, I Didn’t Think So”. Vi er der, da gulvet giver efter og vugger op og ned under vores fødder under ”Limelight”. Vi er der, da trampene fra publikum kan mærkes helt oppe i rygsøjlen. Vi er der, da fødselsdagssangen for bassisten Signe synges, for det er en fejring blandt venner, og der er fødselsdagssange obligatoriske.

Og vi er der, da Selina sætter sig på kanten af scenen og er i øjenhøjde med sit publikum for at sige et sidste farvel, mens c-stykket af ”Break Down Your Walls” gentages i uendeligheder i håb om at lade aftenen vare lidt længere.

”Det er lidt over et år siden, at vi besluttede os for at stoppe. Der føltes det som en fiasko. Vi får fortalt, at alt skal vare evigt, men det er ikke et succeskriterium. Sådan er det jo ikke. Det skal give energi, og det skal føles godt. Vi er så glade for, at vi har givet hinanden den gave, at vi slutter det på en ordentlig måde. Den måde, man går ud ad en dør på, er sådan man kommer ind af den næste,” lyder det fra Signe, da koncerten er ved at nærme sig sin slutning.

Ordene falder og rammer i en kultur, hvor det at trække sig og lytte til sine behov ofte er ildeset. Hvor perfekthed og store smil er vigtige at bevare. Her er Nelson Can (igen) et frisk pust. Og det er det, vi vil fortælle, når vi fortæller om aftenen i aften.

Vi var der, da de stoppede på toppen, mens legen var god, mens smilene stadig var intakte, og mens minderne om et mageløst band stadig står som de klareste.

 

Sætliste:

  1. Madness
  2. Talk About It
  3. Glorious
  4. Attack
  5. Move Forward
  6. Ambitious
  7. You Are Digging Your Grave
  8. Go Low
  9. Call Me When You Want To Get Laid
  10. Apple Pie
  11. Miracle
  12. Yeah, I Didn’t Think So
  13. I Wanna Be With You
  14. Letting Go
  15. Downtown
  16. I Used to Sleep Through Everything
  17. Limelight
    ---
  18. Break Down Your Walls

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA