Nyhed

Selina Gin udgiver ny single og annoncerer soloalbum

GAFFA.dk - alt om musik

Artisten annoncerer samtidig, at soloalbummet Patiently Waving kommer ud til september.

Den danske sangskriver, producer og tidligere Nelson Can-sanger Selina Gin har før eksperimenteret med lydene fra synthesizers, guitarklang og sin ekspressive vokal. I den nye single, “Young & Alive”, tager hun et mere percussivt og hook-drevet afsæt.

Selina Gin har arrangeret og produceret sangen i samarbejde med Søren Buhl, som før har arbejdet med Guldimund, Rebecca Lou, Brimheim og flere. I forlængelse af singleudgivelsen følger også annonceringen af Selina Gins første soloalbum, som udkommer i september i år.

Om "Young & Alive" udtaler Selina Gin:

– Jeg kan ofte have en følelse af, at jeg kommer for sent til mit eget liv. At jeg ikke længere er ung nok til at turde drømme mine drømme. At jeg nok alligevel ikke når det, som jeg gerne vil nå. Jeg kommer også ofte til at stoppe mig selv i en kreativ proces, fordi jeg simpelthen er bange for, at sangen i sin færdige form ikke kan leve op til de krav, jeg har stillet den i mit hoved, udtaler Selina Gin.

– “Young & Alive” handler præcis om dén tilstand. Det er en sang, som har taget mig længe at skrive færdig, fordi jeg følte, at der var noget specielt over den – og heldigvis gav jeg ikke op på den. Den hjælper mig til at huske, at jeg ikke behøver overtænke alting, og at musik også bare gerne må være musik.

LÆS OGSÅ: Selina Gin starter på toppen som solist

Lyt til "Young & Alive" nedenfor.

ANNONCE