x
Kehlani: It Was Good Until It Wasn't

Kehlani
It Was Good Until It Wasn't

Forvirrende anekdoter om moderskabets skyggeside

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 08.05.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

Californiske Kehlani har flair for at skabe fintfølende fortællinger fra et barskt liv, der har gået fra en opvækst i et hårdt miljø over (en del) forliste forhold til senest en familieforøgelse, som er blevet omdrejningspunktet for det nyeste album It Was Good Until It Wasn’t.

Åbningsnummeret ”Toxic” lover godt. Melodierne er dragende, og beatet er afdæmpet, mens Kehlani fortæller om en kærlighed, der er afhængighedsskabende og giftig. Vokalen er klar, og attituden er frembrusende, og det samme gør sig gældende på den hudløse ballade ”Bad News” og nummeret ”Water”, hvor vokalen har et selvsikkert flow i versene og leverer Destiny’s Child-inspireret kor i omkvædet. Desuden skal Kehlani have ros for sin sikre rytme og skudsikre levering af rap-bars på numre som det trap-inspirerede track ”Can I (feat. Taro Lanez)” og "independent woman"-hymnen "Serial Lover".

Som altid har Kehlani inviteret en del gæsteoptrædener med i sine produktioner. Her er James Blake med på "Grieving", som er en spændende idé, men det melankolske nummer lugter langt mere af Blake end Kehlani, og med sine dulmende lydtapeter og sit lave tempo ender det med at blive et mere søvndyssende end interessant sats på pladen. 

Kehlani har bestemt prøvet at tænke ud af boksen og skabe nogle ærlige og stærke fortællinger på sit nye album. Meeen jeg har ærligt talt lidt svært ved at forstå, hvor Kehlani vil lande med It Was Good Until It Wasn't. Der er både hjerteblødende ballader som ”Everybody Business”, interludes med masser af trash talk fra gadelivet og hårdtslående raptracks som slutnummeret ”Lexii’s Outro”.

Meget på albummet fungerer fint som individuelle tracks, men jeg har lidt svært ved at finde nogen form for rød tråd i Kehlanis fortælling om livet i overhalingsbanen som kunstner og livet som nyligt etableret familiemor (og jeg kan da også godt forstå, at den røde tråd må være svær at finde). Nummeret "Open (Passionate)" er et godt eksempel på albummets omskiftelighed, hvor der to og et halvt minut inde i sangen kommer en brat overgang fra sprøde r&b-beats til harpespil, som virker mere forvirrende end nytænkende.

Kort sagt: der er en del fine perler at finde på It Was Good Until It Wasn't, men til tider virker det som om, at der er blevet famlet lidt i blinde med hensyn til, hvad der skulle med. Det efterlader én med en følelse, der er mere domineret af forvirring end forløsning – selv efter flere gennemlyt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA