x
Father John Misty: Anthem +3

Father John Misty
Anthem +3

Meningsfuldt mellemspil fra Mr. Misty

GAFFA

EP /
Udgivelse D. 03.07.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

Det er lidt over to år siden, Father John Misty – med det civile navn Joshua Tillman – senest udgav nyt studiealbum. Efter hans fremragende trilogi af debutalbummet Fear Fun, gennembrudspladen I Love You, Honeybear og den lyrisk ambitiøse Pure Comedy fik vi i sommeren 2018 God’s Favourite Customer – en både humoristisk og hudløs musikalsk meditation over en større personlig krise hjemme hos sangskriveren.

Og selvom vi for nogle måneder siden fik det digitale livealbum Off-Key in Hamburg, har den i dag 39-årige Tillman også skruet ned for koncertaktiviteten, efter at have været på en mere eller mindre uafbrudt turné i årene fra 2012-18.

For undertegnede har Misty i flere år været en af de (få) nyere sangskrivere, som virkelig er værd at holde øje med – og det er derfor en glædelig overraskelse, at der nu er nyt fra dén kant. Det drejer sig dog ”kun” om en digital ep med fire covernumre, hvoraf tre er indspillet ”over de sidste par år”, mens en enkelt er optaget i Jonathan Wilsons – Tillmans faste producer – studie i Topanga, Californien, for ganske nylig.

Det drejer sig nærmere bestemt om en følsom fortolkning af Leonard Cohens "Anthem", oprindelig udgivet på Cohens dystopiske mesterværk The Future fra 1992.

Det er sangen med de udødelige linjer om at ”there’s a crack in everything / that’s how the light gets in” – leveret her i en fin fortolkning, som i produktionen er tro mod Cohens bevidst syntetiske forlæg. Og som på vokalfronten byder på en glimrende, veldoseret præstation fra Tillman, der, foruden at være en knivskarp sangskriver, også er en glimrende sanger.

Glædeligt livstegn

Det sidste gør sig i øvrigt gældende hele vejen igennem her, hvor vi også får Mistys version af en meget ældre Cohensang, nemlig "One of Us Cannot be Wrong" fra Cohens debutalbum fra 1967.

Hvor "Anthem" præsenteres i afmålt, stram produktion, bakkes Misty på ep'ens anden Cohenfortolkning op af et hele 25 mand højt backingband og får Cohens 53 år gamle forlæg til at lyde som et outtake fra I Love You, Honeybear-indspilningerne (hvilket muligvis også er tilfældet).

Ud over at fremførelsen er fremragende, giver det al mulig god mening, at netop Misty fortolker Cohen. Seksualiteten som det moderne menneskes sidste transcendens, som en hellig handling i en obskøn virkelighed, er et centralt tema i Cohens tekstunivers – og netop dén romantiske figur er i høj grad også på spil i Mistys lejlighedsvist mesterlige sangskrivning.

Ud over Cohenfortolkningerne har Misty - på bedste postmodernistiske vis – plukket et par forlæg fra så forskellige ophavsmænd som Yusuf Islam/Cat Stevens og Link Wray og præsenterer dem her i vellykkede versioner.

"Fallin’ Rain" fra Wrays selvbetitlede debutalbum fra 1971 er en glemt perle, og det er dejligt at få den serveret i en frisk udgave her – og også Yusufs nyere "Trouble" får nyt liv her i Father Johns fine fortolkning. Alt i alt et særdeles glædeligt livstegn fra Fader John i Californien – mens vi venter på hans næste album med egne sange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA