x
Kylie Minogue: Disco

Kylie Minogue
Disco

ANMELDELSE: Kylie kommer ikke til at fylde dansegulve med ellers charmerende album

GAFFA

Album / BMG
Udgivelse D. 06.11.2020
Anmeldt af
Anders Bøgh

Jeg har nu – som anmelder – gennem et årti fulgt Kylie og hendes albumudgivelser, og det har overvejende været en lidt skuffende oplevelse, hvor jeg gang på gang har måttet konstatere, at hun har manglet den pop-magi, der for 20 år siden satte hende på poptronen og hitlister verden over med bl.a. "Can’t Get You out of My Head". Hvor det dengang primært var Madonna og et par yngre popnavne i form af Britney og Christina, hun skulle konkurrere med, så har musikmarkedet det sidste årti udviklet sig enormt.

Så fra at det var Katy Perry og Lady Gaga, der var konkurrenterne, er der løbende kommet flere til i form af Rihanna, Ellie Goulding, Dua Lipa og Ava Max for bare at nævne et lille udsnit af det ocean af sangerinder, der er skyllet ind over radio og dansegulve. Og så har jeg endda ikke taget højde for diverse bands og mandlige sangere, der selvfølgelig også kæmper med om opmærksomheden.

Det betyder, at konkurrencen nu om dage er så stor, at selv førnævnte Katy Perry og Lady Gaga har problemer med at bryde gennem lydmuren. Vil man bare blive ved med at gøre, hvad man plejer, som Kylie har gjort i løbet af årtiet, så skal der altså sangskrivning på niveau med "Can’t Get You out of My Head" eller Perrys "Never Really Over", for at der for alvor bliver lagt mærke til én. Og det niveau finder man altså ikke på Disco, der krævede ualmindeligt mange gennemlyt, før jeg oplevede, at bare en snert havde sat sig fast. Giver man til gengæld albummet den tid og tålmodighed, så gror det på én og giver et charmerende og positivt mix af disco-ånd og den dansepop-lyd fra de tidlige 2000’ere, der passer så perfekt til Kylie. Så fans kan roligt give sig i kast med Disco.

Bundniveauet på albummet er – som altid hos Kylie – højt. Faktisk højere end normalt, hvilket gør det til hendes måske bedste i de ti år, jeg har anmeldt. Men selvom bl.a. "Say Something", "Real Groove", "Dance Floor Darling" og "Magic" alle har en lille knivspids af den rigtige pop-magi, så savner man stadig en rigtig basker, der kan fylde de dansegulve, vi ikke må være på for tiden. Eller at Kylie tog bare lidt chancer og brød med sin faste skabelon. Hvor stort set alle andre skifter lyd, og leger med alt fra r&b til edm, tropical house, trap og andet, for at skille sig ud fra popmængden, så holder Kylie sig til det velkendte. Oplagt og velkomment havde det f.eks. været at høre hendes bud på den 80’er synth-pop-lyd, der hitter for tiden, og som hun i sin tid også voksede op af. I Should Be So Lucky.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA