x
Takykardia: Better

Takykardia
Better

ANMELDELSE: Yderst vellykket og udfordrende debut

GAFFA

Album / Turbulence and Pharaohs
Udgivelse D. 06.11.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

Takykardia består af danske Luna Matz som frontkvinde og sangskriver, David Nedergaard på klaver og synths og Troels Dankert på trommer og percussion. Selv kalder de sig lidt af en genrecocktail, som byder på elementer fra triphop, alternativ r&b, UK-jazz, dreampop og 90’er-dance. Det lyder måske som noget af en mundfuld, og det er det også. Men hold nu op, hvor har de formået at skrue et yderst vellykket debutalbum sammen, der går under navnet Better.

“The Time I Waste Alone on My Phone” åbner albummet og efterfølges af “Rewind”, der lyder som nogle af MØs tidlige udgivelser, hvor Matz’ vokal er kraftfuld og lys, mens der kører dyb bas, samplepad og fløjtespil i lydbilledet.

Gør dig selv den tjeneste at få hørt det hele på et sæt høretelefoner. Så kommer ASMR-videoerne, du har set i din corona-kedsomhed til at virke som vand ved siden af. Takykardias tracks er yderst velproducerede, hvor lyden panorerer fra øre til øre, og hvor de mange produktionslag hele tiden overrasker – selv efter flere gennemlyt. Her skal ”Poor Little Anxious Me” bestemt nævnes som eksempel, hvor Matz leverer en hviskende rap, mens undervands-lignende synths underlægger og tager dig med på en sensorisk oplevelse, du ikke finder på mange danske album.

Matz’ vokal er luftig, let og er skøn at lade sig drive hen til, mens man hører numre som "Waving" og ”F2" (featuring Selma Judith), hvor den virkelig kommer til sin ret. Sidstnævnte lyder simpelthen så smukt og fint. I ørerne med den, hvis du gerne vil have lettet det tunge efterårshumør.  

Men nogle gange svæver vi så højt, at man får lidt iltmangel og mister jordforbindelsen. ”Wedding Song” vil rigtig mange ting på én gang med bløde synths, små rockede guitar-riffs og ride-bækken i omkvædet og vers, der er diametralt modsatte og fuldstændig stripped-down i deres udtryk. Matz’ vokal luftigt fraserer derudad, og her kan man godt blive en smule i tvivl om, hvad det egentlig er, Takyrkadia vil. De har sigtet utroligt højt af et debutalbum at være, hvor de næsten har ramt plet hver gang med stemningsskabende lydbilleder, og derfor er det også et album, der kræver, at man virkelig sætter sig ned og lytter koncentreret.

Passende slutter et 2020-album af på en sang med titlen ”Better Times”, hvor trommerne nærmest lyder forhastede, men bliver balanceret smukt med harpe og bløde keys. Det hele kulminerer i et smukt blæser-arrangement til sidst og slutter af med anslag på de helt lyse tangenter af klaveret.

Wauw. Takykardia har bestemt sat sit aftryk på den danske (og internationale) musikscene med et debutalbum, der udfordrer den gængse popmusik-lytter. Og gud ske tak og lov for det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA