x
AC/DC: Power Up

AC/DC
Power Up

Den tilsyneladende ustoppelige, australske rockmaskine er tilbage

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 13.11.2020
Anmeldt af
Keld Rud

For blot et par år siden så udsigterne til et nyt AC/DC-album ikke gode ud. Alligevel har jeg de seneste dage kunnet hygge mig med de 12 sange, der udgør det australske rockdamptogs 17. studiealbum. En høreskade så ud til at forhindre frontmand Brian Johnson i at gøre det, han gør bedst, men på Power Up vrider han stemmen op i det høje, hæse register, han plejer at bevæge sig i. Phil Rudd er også tilbage bag trommesættet efter en tur ude af bandet på grund af stridigheder med lovens lange arm. Og Stevie Young har indtaget sin nu afdøde onkels plads på rytmeguitaren. Bassist Cliff Williams, der havde bebudet pension, har taget bassen på igen, og selvfølgelig er ikoniske Angus Young i sit es på leadguitar-pladsen. Det er en holdopstilling, der lover godt. 

I nogle tilfælde kan det tære hårdt på gammel kærlighed, når man oplever, at kunstnere er blevet sløsede, uoplagte og ligefrem sjofler med deres omdømme og deres bagkatalog, der gennem mange års hårdt arbejde er bygget op. Det kan jeg heldigvis ikke sige om AC/DC. Power Ups 12 sange er oplagte og storrockende tre-fire minutters øvelser i at få mest muligt ud af den færrest mulige mængde virkemidler. Sangene udgør en ret homogen flok. Tempoet bevæger sig ikke mange bpm, når først der er lagt fra land. Kvaliteten er stabil hele vejen igennem, og sangene er bygget op af de samme klodser, bandet har brugt siden 70'erne.  

På trods af at de 12 sange såvel stilistisk og kvalitativt er meget ensartede, er der nogle, jeg må fremhæve. "Through The Mist of Time" er med sit uimodståelige omkvæd et klart højdepunkt. Her brillerer Brian Johnson ganske enkelt. "Kick You When You're Down" har et frækt riff og endnu et fængende omkvæd. På "No Man's Land" har de rystet et guitarriff ud af ærmet, der øjeblikkeligt bragte et smil over mine læber. Der er ikke mange seksuelle tvetydigheder på albummet. Noget, der ellers altid har været AC/DCs varemærke, men på "Money Shot" hiver de et frem og matcher det med et effektivt refræn.  

Power Up lægger sig på mange måder i forlængelse af forgængeren Rock or Burst. Fra første tone lyder på albumåbner “Realize”, til sidste akkord er forstummet på afslutteren “Code Red”, er det et veloplagt AC/DC, der rocker hårdere nu end for 10-20 år siden. Producer Brendan O'Brien har endnu en gang sørget for, at det hele lyder suverænt, skarpt og sprødt. På dette fremskredne stadie i deres karriere er der næppe nogle, der forventer, at AC/DC genopfinder sig selv eller disker op med mesterværkerne. Lyt til Power Up og find ud af, at mindre bestemt også kan gøre det!     

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA