x
Lou Reed: New York (Deluxe Edition)

Lou Reed
New York (Deluxe Edition)

Tilbage på den beskidte boulevard

GAFFA

Box / Rhino Records
Udgivelse D. 25.09.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

For fanden, hvor er det godt at høre stemmen igen. Der har været forholdsvis stille omkring Lou Reed efter hans død i 2013: I ’16 kom det massive bokssæt The RCA & Arista Album Collection, men siden har vi måttet kigge langt efter udgivelser fra det ellers efter sigende omfattende Reed-arkiv. Indtil nu. Det er Reeds stærke, socialrealistiske (!) 1989-album New York som nu gøres til genstand for et flot bokssæt – med originalalbummet i remastereret udgave og en skive med alle albummets sange i liveversioner, klippet sammen fra forskellige shows fra udgivelsesåret.

Det er ”Busload of Faith” og ”Halloween Parade”, det er ”Dirty Boulevard” og ”Romeo had Juliette” – og det er Lou Reed midt i en kreativ genkomst oven på nogle lidt magre år på albumfronten. Her genfandt det kantede rockgeni en gnist, som over de følgende par år udmøntede sig i yderligere to stærke udgivelser i form af Songs for Drella (med John Cale) og Magic & Loss. New York er destilleret Reed, tre akkorder og disse karakteristisk lakoniske sangforedrag, der foregiver at være bedøvende ligeglade, men i virkeligheden er følsomme som få.

Lou lå altid og vibrerede lige dér mellem kynisme og sensitivitet, klar til at bide hovedet af dig – men også til at servere sit hjerte på en tallerken, på en god aften. Rent personligt er der få rockstjerner, der har tiltalt mig i samme grad som netop Lou Reed – og tilsvarende stor er glæden ved genhøret. Her er den inkarnerede fans glæde ved at komme helt ind i maskinrummet på den disc, der indeholder demoer og småsnak - og kulminerer i den uudgivne instrumental ”The Room” og fremragende liveversioner af de to signatursange ”Sweet Jane” og ”Walk on the Wild Side”.

Der er den flotte indpakning og indsigtsfulde liner notes. Men nok så meget er der bare fornøjelsen ved at have Reed hjemme i stuen og inde i hovedet igen – og så håbet om, at der må komme meget mere fra arkiverne i de kommende år. Jeg har for eksempel hørt, at der ligger en masse optagelser fra ’73 – og at de optog adskillige shows, da de forberedte det fantastiske livealbum Take No Prisoners fra ’78. Bare kom med det, mand.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA