x
Troels Abrahamsen: Polyptych20 / Circumvention

Troels Abrahamsen
Polyptych20 / Circumvention

Sange fra indelukkede øjeblikke

GAFFA

EP / BLCK
Udgivelse D. 20.11.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Forsangeren i datidens populære og velansete electrorockband Veto ved bedre end de fleste, at god musik handler om timing. Ikke bare at ramme tidens trends og behov, men også at vide, hvor lang tid et stykke musik skal bruge for at fæstne sig og lade lytteren overgive sig til både simple og kaotiske udtryk.

Den nye ep lyder ikke udpræget som den insisterende energi, der før har præget Troels Abrahamsens udgivelser i eget navn. Wht, Blck, Unset og Bipolar fra overgangen mellem 00'ere og 10'ere var på mange måde forud for den maksimalistiske popmusik, der præger overgangen til 20'erne. Polyptych20 / Circumvention er som sådan et helt andet uskyldigt og skrøbeligt væsen, der næsten forsvinder på korte 23 minutter.

Da Abrahamsen udgav det mesterlige album The Limber Real under navnet Exec, blev det tydeligt, at med nogenlunde samme vokal og vibrato som Anohni kunne han betvinge selv den sorteste melankoli med sang og klaver og minimalistiske effekter. Og det er der, vi står med den seneste solo-ep, minus klaveret.

Med åbneren "This Space That Holds Me", der slæber sig frem med stemningsfyldte strygere kan man foranlediges til at tro, at ep'en bliver en tung og langsommelig lytteoplevelse. Troels Abrahamsen har dog bevaret soloudgivelser som en art legeplads, blot denne gang for tidens indelukkede tendenser. Nummeret glider ubemærket over i "Contra Cyclic" og et sample ledsaget af sagte trommer.

"Block the rich, block the rich..." lyder en fjern kommando, mens Abrahamsen synger hverken opløftet eller bedrøvet i forhold til tidligere produktioner. Sangen er bare opslugende og erobrer opmærksomheden fra de ensomme øjeblikke. Det lyder som en mekanisk sammensætning af organisk instrumentering, på en måde som kun Nicholas Jaar og Trentemøller formår at sætte tingene sammen på.

Sangene står stærkt både alene og som summen af deres dele. Ep'ens højdepunkt er uden tvivl "Oscillate", der som flere af numrene leger med lytterens tålmodighed og luller øregangen ind i hengemte lyde, som tigger om opmærksomhed og koncentration. Nummeret er måske bevidst uforløst uden Abrahamsens vokal, uden opbygning andet end den tromme, som leder ind i det følgende nummer. Hele ep'en trygler nærmest om at blive udfoldet og åbenbaret i de storladne værker, der ligger gemt i sange på tre-fem minutter.

Særligt kontrasten fra "Sun" og førnævnte "Oscillate" til ep'ens sidste to numre gør lytteoplevelsen helstøbt trods et savn af meget mere. Både "A Hot Rock Through Ice" og "Next to You" leger med vokalen mod massive post-rockede eller ambiente lydflader. Her er musik, man vil lade sig omslutte af og indånde ikke kun som stilstand, men også som et håb. Det er svært ikke at ønske sig meget mere af Troels Abrahamsen. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA