x
Eksperimenterende elektropop-spire, som gror på lytteren

Gro, UHØRT Festival, Volumescenen, København

Eksperimenterende elektropop-spire, som gror på lytteren

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg synes, det er lidt sjovt, at en række aktuelle danske yngre singer-songwritere bruger et fornavn som kunstnernavn, som de sagtens kunne have heddet i virkeligheden, men altså ikke gør. Fenja hedder i virkeligheden Freja, Ea Kaya hedder Christine, og Gro hedder Julie. Men okay, Knud Christensen har kaldt sig Sebastian siden 1970, så det er ikke et nyt påhit. Björk hedder til gengæld Björk, og hun kunne godt være et forbillede for Gro alias Julie Møller Christensen med dennes blanding af atmosfærisk vokal og elektroniske produktioner.

Gro – der i øvrigt har en fortid som sanger i synthpopbandet med det anderledes lange navn We Are the Way for the Cosmos to Know Itself – indtager scenen helt alene. Hun har dog medbragt et avanceret setup bestående af en modular-synthesizer (som er kendetegnet ved knapper og ledninger, men ingen tangenter), en synthesizer med knapper og tangenter og så noget, der ligner og lyder som en elektronisk hammer-dulcimer, altså et strengeinstrument, der skal slås på med hamre. Musikken er elektronisk pop i den mere eksperimenterende afdeling, men heldigvis er der styr på det melodiske, ikke mindst takket være Gros luftige, sfæriske og lyse vokal. Det gælder eksempelvis sangen ”One, Two, Free Fall,” som hun fortæller bliver hendes næste (og tredje) single, der udkommer 10. september.

I den efterfølgende ”High As a Kite” kommer hammer-dulcimeren (eller hvad det nu er) for alvor i spil, hvilket giver musikken et spændende, asiatisk klingende skær. Senere får vi Gros to første singler, ”In the Woods” og ”Fade in Time”, hvor førstnævnte byder på et velklingende, samplet strengeinstrument, mens ”Fade in Time” viser elegant brug af vokaleffekter som vocoder og AutoTune. Vel at mærke med en tydelig kunstnerisk dimension og ikke blot som quickfix til rene toner, som Gro sagtens kan synge uden elektronisk hjælp – det har hun allerede vist på flere sange.

Det sidste nummer udmærker sig ved hårde, nærmest smadrede beats, og i det hele taget er der masser af spændende musikalske detaljer fra Gro, som også giver visse associationer til et navn som Lydmor, der ligeledes stort set altid optræder alene på scenen med tangenter og maskiner. Gro er dog en smule mere indadvendt og afdæmpet, men uanset hvad er hun et stort talent, som er værd at holde øje med, og som hun fortalte fra scenen, udgiver hun sit debutalbum til oktober. Jeg glæder mig.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA