x
Patti Smith: Live at Electric Lady

Patti Smith
Live at Electric Lady

En rocklegende krydser sit spor

GAFFA

EP / Sony Music
Udgivelse D. 26.08.2021
Anmeldt af
Espen Strunk

Efter nogle stille år fra firserne og et par årtier frem er Patti Smith for alvor vendt tilbage til en bredere offentligheds bevidsthed de sidste 10-15 års tid. Først de fede koncerter på Christiania, siden en lang række koncerter herhjemme – ja, for et par år siden hilste jeg endda på Patti nede i min lokale boghandler. Og følger man Smiths poetiske Instragramkonto, kan man nyde en fortløbende serie æstetiske snapshots af Smiths liv hjemme i Greenwich Village, på caféer, i parker og på kirkegårde rundt om i verden.

Mens Smith således i den grad vandrer i blandt os, er det til gengæld hele ni år siden, hun sidst har været albumaktuel – og skal jeg være helt ærlig, faldt jeg aldrig pladask for Banga, som forekommer mig at være et godt stykke fra hovedværkernes musikalske og poetiske pondus. Nu er der så endelig nye studieoptagelser fra Smith, som har været en tur i de legendariske Electric Lady Studios hjemme i New York og indspille syv ”nye” sange.

Det var her, Smith i sin tid optog sin skelsættende debut Horses i ’75 – og med på den nye, digitale ep er da også en genindspilning af ”Birdland” fra det gamle hovedværk. Hertil kommer to fine covernumre, af henholdsvis Stevie Wonders ”Blame it on the Sun” og en nænsom, akustisk version af Bob Dylans ”One Too Many Mornings” – indledt af en lille hilsen til 80-års-fødselaren Dylan. Det er gode, gamle makkere – inklusive Lenny Kaye på guitar – som Smith har med i studiet, og det høres.

Der er langtfra tale om radikale gendigtninger, snarere solide genindspilninger her, hvor vi får friske fortolkninger af både to Banga-skæringer og – mere interessant – af et par udpluk fra Smiths 70’er-produktion. Hvor ”Peaceable Kingdom” og ”April’s Fool” hverken lægger væsentlig til eller trækker fra i forhold til de ”kun” ni år gamle originaler, giver det mere mening med nye versioner af ”Ghost Dance” – oprindelig fra fremragende Easter – og ”Broken Flag” fra det lidt oversete 1979-album Wave. Et rigtig godt genhør.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA