x
Kanye West: Donda

Kanye West
Donda

Er Kanyes overproppede rodebutik ventetiden værd?

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 29.08.2021
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Søndag eftermiddag var jeg på vej ned på banegården for at hente min lille familie. Hele vejen derned kørte jeg bag en bronzefarvet bil med nummerpladen YE XXXXX, og det må på en eller anden måde have været et tegn, for da jeg nåede ned på banegården og lige havde trukket håndbremsen, tikkede følgende besked ind fra min redaktør: ”Donda er sgu kommet, er du frisk på at anmelde asap?”

Og selvfølgelig var jeg det. Fraset Happier Than Ever er Kanyes tiende studiealbum uden tvivl årets mest imødesete, og det har kørt på repeat siden, for det er langt fra nogen snorlige rejse at finde ind til kernen af det plagede genis mangefacetterede odyssé af et album. Næsten to timer og 27 numre får vi denne gang – og jeg begynder allerede at fantasere om en eller anden luksuriøs vinyludgave af det mørkrandede kalejdoskopiske storværk. For der er på alle måder tale om et stort værk, som det kan være let at fare vild i. Ikke mindst fordi Kanye skifter retning flere gange i løbet af et enkelt nummer.

Donda indeholder stjernestunder, der matcher toppen af mandens tidligere bedrifter, men der er også mindre inspirerede øjeblikke fra tid til anden, og det kræver som minimum en håndfuld gennemlytninger, før man som lytter bryder igennem muren af umiddelbar monotoni, og værket for alvor folder sig ud.

Der er naturligvis statement i at udgive en censureret version af albummet, hvor samtlige bandeord er brutalt bortredigeret på så uelegant vis, at det bliver demonstrativt. Og nej, Kanye har aldrig været bange for at stryge folk mod hårene (hej DaBaby og Marilyn Manson på ”Jail Pt. 2”), men det er virkelig et irriterende move. Et, der får lytteren til at stoppe op og tænke mere over det udeladte ord, end hvis det ikke havde været klippet ud… Dammit, Kanye – made me think!

Donda kræver virkelig noget af sin lytter. Ikke kun din tid, men også din fulde opmærksomhed og tankevirksomhed. Her er ingen banger af en oplagt hitsingle. Bevares, der er enkelte potentielle hits – ”Believe What I Say” er med sit Lauryn Hill-sample et af dem – men Kanye er tydeligvis gået efter det kompromisløst knugende og himmelsøgende gospelfornemmelser snarere end dansegulvet.

”Come to Life” kandiderer til albummets smukkeste og mest rørende sang, mens ”Heaven and Hell” tydeligvis er på en klar mission om at hjemsøge lytterens øregange og sjælefred. På ”God Breathed” er vi tilbage i Yeezus-territorium. Et landskab, man i øvrigt befinder sig i flere steder, når man vandrer gennem dødsskyggens dal med Kanye og hans mange gæster.

Netop de mange gæster er desværre det, der udvander Donda en smule. Produktionerne er stærke, og Kanye er intens, men jeg har ikke altid brug for hverken en Playboi Carti, Lil Yachty eller Young Thug til at trække spilletiden ud. Ja, der var også mange gæster på My Beautiful Dark Twisted Fantasy, men de føltes som en mere naturlig forlængelse af instrumenteringen på det enkelte nummer end her, hvor de halvdelen af gangene tilføjer tracket mere tomgang. Ja, selv salig Pop Smokes bidrag i ”Tell the Vision” føles mildest talt ikke essentielt. Tværtimod. Undtagelsen er Jay Electronicas overjordiske magtdemonstration af et vers på ”Jesus Lord”.  

Mængden af materiale er overvældende, men når man er færdig med at føle åndenød og har kæmpet sig op til overfladen, hvor man kan se labyrinten af religion, desperation og håb fra oven, åbenbarer dele af Donda sig som endnu en af de der store plader, man efterhånden var kommet til at tvivle på, om Ye, som vi vel lige så godt kan vænne os til at begynde at kalde ham, stadig havde i sig. Lidt lugen ud i gæstelisten og en fokuseret omgang med den helt skarpslebne redigeringsragekniv havde hevet den femte stjerne hjem. Det bliver spændende at se, om han på bedste Pablo-vis redigerer yderligere i albummet efter udgivelsen, men umiddelbart har Donda i det store hele været ventetiden værd. Nu, hvor han har fået den ud af systemet, kan han jo så passende gå hjem og gøre Yandhi færdig til os.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA