x

Nick Cave And The Bad Seeds
No More Shall We Part

Nick Cave And The Bad Seeds: No More Shall We Part

GAFFA

Album / Mute / Playground
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den dirrende nerve er intakt på Nick Caves første album siden hans dystre mesterværk The Boatman’s Call fra 1997. No More Shall We Part har måske ikke forgængerens ligevægt, men tegner til gengæld et skarpere ekspressivt udtryk. No More Shall We Part har ellers haft alle forudsætninger for at lide et kunstnerisk forlis. Den tidligere så destruktive mørkemand har nemlig kvittet stofferne til fordel for et harmonisk familieliv med et par små pludrende tvillinger. Måske forekommer Nick Cave mere afklaret på albummet, men hans indre dæmoner og artistiske åre udgør stadig en eksplosiv cocktail, hvor hans sange nærmest har karakter af brændemærker. Det er ikke historier, der hylder den lykkelige kernefamilie, og albummet indeholder absolut ingen jeg-er-lige-blevet-en-lykkelig-far-sang. Tværtimod virker Nick Cave stærkere drevet mod de følelsesmæssige ekstremer i sin sangskrivning, og hans spirituelle tilgang til sangene er mere udtalt end tidligere. No More Shall We Part er den stærkt litterære Nick Cave i rollen som den åbne bog, hvor han utvetydigt dyrker salmens langstrakte fortællerform. Albummet er da også det endelige bevis på, at han som sangskriver kan stå distancen i selskab med Leonard Cohen og Tom Waits. På No More Shall We Part forstår The Bad Seeds som altid at udfolde en musikalsk økonomisering, der burde være pligtundervisning i den musikalske grundskole. Musikken lader sig ganske enkelt drive med af sangforedraget og holder fokus på de rolige temposkift og melodiernes seje træk mod klimaks. I albummets mest ømme øjeblikke får de tilmed hjælp af et melankolsk violinspil, der igen giver Nick Caves tilbageholdte sang nye nuancer. No More Shall We Part er et både skræmmende og beundringsværdigt eksistentielt udspil fra en af rockens sande sangskrivere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA