Anmeldelse
21.09.2001
00:00
Med omkring 110.000 solgte eksemplarer worldwide blev Toscas Suzuki én af 2000-årets store elektroniske succeser, og den slags kalder naturligvis på et remix-album. Formentlig er det begyndt som lige dele sjov og ballade og marketingkneb til at forlænge den første plades liv i mediemaskinen, men ironisk nok er resultatet blevet en plade med sit eget — og nok så sprudlende — liv, der helt suværent overgår originalen. Tosca er Richard Dorfmeister og skolekammeraten Rubert Huber, men uden Peter Kruder, og de har til denne samling af dub-versioner fået folk som Burnt Friedman, Dubphonic og Baby Mammoth til at folde Tosca-materialets potentiale helt ud. Af de 11 spor har de 4 fat i nummeret Busenfreund, hvis klassiske klavertema af samme grund hænger ved pladen som en rettesnor, en horisontlinie, eller årstidernes evige genkomst og hele tiden bringer lytteren tilbage til en slags udgangspunkt og til nye afstikkere, neddyk, ekskursioner, og hvad man ellers kalder sådanne åbenbaringer gennem elektrojazzdubbens tågebanker..