x
Westlife: World Of Our Own

Westlife
World Of Our Own

Westlife: World Of Our Own

GAFFA

Album / RCA / BMG
Udgivelse D. 09.11.2001
Anmeldt af
Gethe Rask Ohlsen

Westlife sender for tredje gang et album på gaden og kan med det glæde sig over at være blandt de få boybands, der er mere sofistikerede end bundlinjen på pladeselskabets budget. World Of Our Own er et afbalanceret album, hvor musikken har en mere human klang end hos kollegaerne. Westlife foretrækker i modsætning til mange af de andre boybands mere af den ægte vare; guitar, klaver og strygere. Westlife hopper elegant over de værste computerproduktioner, hvor de tydelige taktfaste beats bærer hele udtrykket og satser i stedet på fremtrædende vokalharmonier. Albummet viser, at de fem medlemmer har fået tjek på deres popstjerne status og vokaler. De er blevet mere rutinerede, alligevel afleverer de ikke en standardiseret popremse. Musikken er rykket et par trin op ad alderstrappen, her er tale om behagelig og rolig popmusik, som med tiden bundfælder sig.
Westlife står musikalsk i skærende kontrast til Backstreet Boys, Five og N'Synch, men kan sagtens kobles til Take That og Boyzone.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA