x
Utah: med The Kissaway Trail, Studenterhus Århus

Utah, med The Kissaway Trail, Studenterhus Århus

Utah: med The Kissaway Trail, Studenterhus Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Utah
Skanderborg-gruppen Utah udgav 12. februar deres debutalbum ”Strength In Numbers”, som de allerede har været ude at lufte live ved en lille håndfuld koncerter. Torsdag aften var turen så kommet til Studenterhus Århus, der var næsten fuldt – nok til dels fordi gruppen umiddelbart forinden havde afholdt en forsinket pladereception for deres debutalbum. Stemningen var derfor i forvejen lettere løftet blandt en del af de fremmødte, og da Utah gik på scenen, lagde det selvsagt ikke ligefrem en dæmper på folk. Heller ikke selvom Utah lagde ud i det forholdsvis afdæmpede hjørne med sangen ”Peace Of Mind”, som også indleder debutalbummet. Nummeret udvikler sig dog undervejs til at blive gradvist mere højrøstet og dramatisk, ganske som flere af de øvrige numre på ”Strength In Numbers”, og denne stemning af en musikalsk byggen op til noget større var nok også medvirkende til, at folks opmærksomhed blev holdt fortsat fanget.

Studenterhus Århus er med sine mange krinkelkroge, søjler med mere ikke kendt for at have den allerbedste akustik, men Utah lød altså godt. Har man set Utah live før, ved man, at alle fem musikere er fortrinlige instrumentalister, og denne aften havde de tydeligvis allieret sig med en lydmand, der var på omgangshøjde med dem. En af hjørnestenene i Utahs musik er samspillet mellem forsanger Jesper Boths (som regel) akustiske guitar og Søren Zahle Schous elektriske ditto, og de to gange seks strenge lå elegant over for hinanden i lydbilledet, hvor Jesper Boths store, fyldige og meget rene stemme stod lige i centrum, som Nordstjernen over Karlsvognen.

Utah leverede i løbet af en god time samtlige 11 numre fra ”Strength In Numbers” (og et par stykker mere), meget lig albumversionerne og i næsten samme rækkefølge, som de optræder på pladen. Det vil sige primært afdæmpede og melankolske sange, som dog ofte vokser gradvist i intensitet undervejs – den stærke ”Crash-Burn” ender ligefrem i et støjorgie, mens den ligeledes fængende ”Break The Mould” er hårdtpumpet fra første takt. Grundet den gode lydgengivelse var det faktisk næsten som at høre pladen hjemme på stereoanlægget og dermed en lille smule forudsigeligt, men på den anden side er Utah jo primært på turné for at gøre opmærksom på deres debutalbum, og så kan man jo lige så godt spille med åbne kort.

Alt i alt leverede Utah altså en ganske overbevisende præstation. Når de alligevel må ”nøjes” med fire ud seks stjerner, skyldes det primært, at deres musik og ikke mindst Jesper Boths ellers som sagt stærke vokal stadig lægger sig lovlig tæt op ad engelsk 90’-er og 00’er-klynkerock, først og fremmest Radiohead et sted mellem ”The Bends” og ”OK Computer”. Et udtryk, som Radiohead jo selv for længst har lagt bag sig, og som Utah også synes at kende en mulig rute væk fra i kraft af deres antydningsvise americana-inspiration, som jo også kommer til udtryk i orkestrets navn. Vejen ligger i hvert fald åben for Utah.

The Kissaway Trail
Efter Utahs optræden kunne man også opleve Odense-gruppen The Kissaway Trail, der i januar udgav deres selvbetitlede debutalbum. Da GAFFA.dk anmeldte deres turnéstart i hjembyen 1. februar, skal vi ikke dvæle længe her ved Århus-koncerten, men blot konstatere, at også The Kissaway Trai klarede sig fint. Lydmæssigt ikke helt så skarpt som Utah, men dog absolut hæderlig, og med masser af potens i The Kissaway Trails heftigt frembrusende, både skæve og meget melodiøse rock. The Kissaway Trail har to forsangere, Thomas Fagerlund og Søren Corneliussen, der skiftevis synger leadvokal, hvis de ikke folder sig ud i unisone dobbeltvokaler – til tider med backing fra de øvrige tre medlemmer – og er deres stemmer ikke så voluminøse som Utahs Jesper Boths, så er de karakterfyldte og følelsesfulde og passer i det hele taget godt til The Kissaway Trails på én gang storladne og skrøbelige udtryk. Heller ikke The Kissaway Trail skjuler deres inspirationskilder – mon ikke de står nede i den lokale pladebutik mandag morgen for at købe hver deres eksemplar af det nye Arcade Fire-album? – men som Utah er de mildt sagt lovende, og med en pladekontrakt med det højt respekterede engelske selskab Bella Union (Midlake, The Czars, The Dears med flere) i ryggen har de næppe problemer med selvtilliden. Og hvorfor skulle de også have det? (Fire stjerner)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA