x
Snake and Jet's Amazing Bullit Band: Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk Sal, Århus

Snake and Jet's Amazing Bullit Band, Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk Sal, Århus

Snake and Jet's Amazing Bullit Band: Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk Sal, Århus

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann | GAFFA

Duoen Snake And Jet’s Amazing Bullit Band (SAJABB) er en enestående størrelse på den danske musikscene, hvor det i hvert fald i øjeblikket kan være vanskeligt at pege på lige så originale bands – og så synes SAJABB endda begrænset af visse konceptuelle dogmer. Oven på udgivelsen af fem ep’er fandt de herrer Thor og Thomas i 2007 sit helt naturlige hjem i form af pladeselskabet Crunchy Frog, der tilbage i efteråret udgav SAJABBs charmerende debutalbum ”X-Ray Spirit”. Stilen var forventeligt 1960’er-skramlet garagerock tilsat endeløse mængder hidsige orgler, hårdtpumpede trommer og enkle guitarriff, og mens pladen afgjort var forfriskende, var den ingenlunde fejlfri, og pusten burde måske nok indimellem være sluppet en smule af ballonen.

Det samme gør sig på sin vis gældende denne aften, hvor SAJABB lægger så forrygende fra land, men ender i så uforsonligt et umedgørligt virvar. I velkendt stil tæskes der fuldstændig ubønhørligt trommer fra start til slut, og det er både knivskarpt og kolossalt medrivende. Også det sønderflænsende og aldeles groovy orgelspil sidder lige i øjet, mens det minimalistiske guitarspil hverken er videre præcist eller velgørende. Koncertens første 20 minutter er i vid udstrækning en udtalt fryd – der er dømt hårdkogt psykedelia, og når det en sjælden gang imellem hænder, at SAJABB ikke i sig selv er interessante at betragte, lader man sig uvægerligt suge ind i showets visuelle trumf, der byder velvalgt hypnotiserende animationer at glide hen over bagvæggens gigantiske ballon.

Når regnskabet skal gøres op, lider SAJABB imidlertid gevaldigt under koncertens anden halvdel, der langt fra matcher de foregående, fine takter. På relativt autentisk vis lader duoen ganske vist koncerten slutte i kaotiske klimakser og lange, improviserede forløb, men tråden tabes alt for ofte og samles kun indimellem tilfredsstillende op. Tromme-virtuosen Kresten Osgood entrer scenen og jammer med på saxofon, men han trænger ikke ordentligt igennem, og den 20 minutter lange, alt for løse og rodede afslutning bliver for meget af det gode. Genren fordrer ganske vist spontane impulser, men hér bliver det hele lidt for slapt, og det er drønærgerligt, når nu SAJABB helt åbenlyst mestrer det allermest spændstige.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA