x
Front 242: Moments

Front 242
Moments

Front 242: Moments

GAFFA

2 x CD / Import
Udgivelse D. 27.10.2008
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Genrebetegnelsen ebm – electronic body music – vil næppe være bredt kendt uden for electronica- og goth-kredse, til trods for at genren faktisk har små tredive år på bagen og vel oprindeligt opstod i begyndelsen af firserne, i mødet mellem elektronisk musik og punk. Men ved man, hvad ebm er for en størrelse, så kender man også til stilens belgiske bannerførere, Front 242, der på trods af flere næsten fuldbyrdede sammenbrud i halvfemserne stadig er aktive, dog efterhånden mest som liveband. På mere end ti år er det faktisk kun blevet til et enkelt nyt studiealbum fra belgierne, nemlig Pulse, der udsendtes i 2003, og som vel først og fremmest pegede i retning af en vilje til fornyelse, men samtidig uden rigtig at overbevise i den retning. Derfor er det egentlig ikke nogen overraskelse, at seneste udspil fra Front 242, 2cd-boksen Moments, er et live-album, tilmed et live-album, der i høj grad fokuserer på gruppens ældre materiale, ikke mindst fra de sorte firsere. Og hvad skal man så med det, fristes den sande mavesure anmelder nok til at spørge – Front 242 udsendte allerede to live-albums i halvfemserne. Jeg sidder ikke inde med svaret, men til gengæld føler jeg mig heller ikke specielt mavesur, og da jeg godt kan lide Front 242, så lever jeg nok med endnu en live-titel – også selvom jeg, hånden på hjertet, må indrømme, at det er ikke så originalt fundet på.

Selvom vi skriver 2008, og selvom der er løbet meget blod gennem belgierne og megen strøm gennem maskinerne siden dengang i firserne, så er Front 242 tydeligvis stadig en energisk størrelse live. Her er ingen tilbagelænede miner og moden eftertænksomed – den sorte tone er ikke falmet til nuancer i gråt. Og tak for det, for gruppens musik har aldrig været til stille stunder ved pejsen, med pensionsopsparingen i den ene hånd og testamentet i den anden. Nåja, testamentet kan måske godt gå an, for det er selvsagt ofte livets vrangsider, der bliver vendt i gruppens univers, ikke sjældent med fokus på religiøst hykleri som på Welcome To Paradise, altødelæggende atomkrig som på Quite Unusual eller kommerciel rovdrift på medmennesket som på Headhunter, det tætteste gruppen nogensinde er kommet et regulært hit. Den mørke tone hjælpes godt på vej af de rå vokaler og de tordnende synthesizere, men modsvares også af en særegen form for humor, der vist må siges at være gruppens helt egen – jeg mener, hvem ud over Front 242 kunne finde på at indspille en sarkastisk hyldest til Libyens berygtede diktator og kalde hele herligheden for Funkahdafi?   

Som allerede antydet, så disker belgierne undervejs op med stort set alt det, man gerne vil høre, herunder også et par uventede perler såsom Operating Tracks, åbningsnummeret fra Geography, gruppens allerførste album fra 1982. Jeg kan personligt godt undre mig over, at Tragedy For You ikke bliver vendt – den opnåede faktisk pæn rotation på MTV i sin tid, men lad nu det ligge. Sidder man til gengæld med en forventning om at høre en masse nyt materiale prøvet af foran publikum, så må man tro om. Det er bagkataloget, der serveres, og det er måske udgivelsens ømme punkt, for har man i forvejen Live Code og Re-Boot: Live ’98, de to live-albums, der udsendtes i halvfemserne, så er man måske pænt dækket ind allerede. Omvendt er Moments fuldt på højde med disse, ja, måske en smule bedre, så gamle fans kan roligt grave pengepungen frem. Føler man sig ikke rede til at betale for et dyrt dobbeltalbum, eller synes man ikke rigtig, at man har plads til en større boks, så findes Moments rent faktisk også som enkelt-cd, hvor man har samlet så meget af materialet på én cd som muligt.

Det står dog fast, ikke mindst ved genhør med de mange genreklassikere, at Front 242 stadig har en hel del mere at byde på end de fleste af de, der siden er fulgt i deres fodspor. Ikke mindst fordi gruppen formår at kombinere den bastante rytmik og mørke tone med interessante arrangementer og pletvist fængende melodier, hvilket gør Front 242 til en varieret og energisk oplevelse.

Men når det så er sagt, så er det samtidig med formaning om, at næste gang skal det altså ikke være endnu en live-udgivelse igen-igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA