Nyhed

Sanger i Front 242 indlagt – “bekymrende”

GAFFA.dk - alt om musik

Jean-Luc De Meyer fra de belgiske synthlegender er blevet indlagt

De belgiske synthlegender i Front 242 kan siges at stå bag genren EBM (Electronic Body Music) med hits som “U-Men”, “Headhunter”, “Quite Unusual Masterhit”, “Operating Tracks”, “Commando Mix” og “Tragedy For You”. Nu er gruppens sanger Jean-Luc De Meyer blevet indlagt.

Front 242 blev dannet i Bruxelles i 1981, og sangeren Jean-Luc De Meyer kom med i bandet efter kort tid. I løbet af 1980’erne skabte bandet sig et navn gennem deres udprægede militæræstetik med stærke, fysiske og publikumsnære optrædener. Front 242 har dog skiftet stil fra plade til plade gennem årene.


Sidst Front 242 spillede i Danmark var på Amager Bio i 2019, hvor de fik fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder. Bandet skulle spille to koncerter i Kortrijk De Kreun i deres hjemland den 1. og 2. april, men de blev aflyst med kort varsel. Det skyldtes, at sangeren Jean-Luc er blevet indlagt med svigtende helbred, lyder bandets udtalelse på sociale medier, hvor de også skriver, at situationen er "bekymrende".

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ingen over, ingen ved siden af

"Vi er klar over, at alle vores fans så frem til denne koncert, og vi er alle skuffede."


De sender også kærlighed til Jean-Luc.

Planen er fortsat, at Front 242 skal spille deres koncert i Göteborg den 8. maj på Pustervik.


ANNONCE