x
Vonda Shepard: Amager Bio, København

Vonda Shepard, Amager Bio, København

Vonda Shepard: Amager Bio, København

Anmeldt af Carsten Skov | GAFFA

"Vonda Shepard? Nårh, det er hende fra Ally McBeal, ikke?" Jeg har nærmest ikke tal på, hvor mange gange jeg har mødt den reaktion op til søndagens koncert i Amager Bio.

På den ene side kan det være en fordel, ja ligefrem en gnist, der åbner nye veje mod en storslået karriere med hitlistevenlig pop, at man som kunstner bliver eksponeret i en populær tv-serie. Hvis heldet ikke følger med, så kan fordelen blive til et kastemærke, der for os pop-forbrugere for altid knytter kunstneren sammen med tv-serien, så vi ikke formår at lægge mærke til vedkommende, når han eller hun står på egne ben.

I Vonda Shepards bagage finder man imidlertid nyudgivelsen "From The Sun", der byder på et par håndfulde sange og ballader med vemodige tekster, tætte soul- og r&b-inspirerede arrangementer og ikke mindst med en karakteristisk og moden sangstemme. Søndag aften i Amager Bio var et af de første stop på Vonda Shepards Europaturne, så man ved selvsyn/-hør kunne konstatere, om musikken har en holdbarhed, der strækker sig ud på den anden side af minderne om Ally McBeal.

Guitaristen slog an til titelnummeret fra "From The Sun". Desværre var der ikke tændt for Vonda Shepards mikrofon, så entréen faldt en smule til jorden. Heldigvis havde hun overskud til at holde publikums klappen i gang, indtil lydmanden fik tændt for de rigtige kontakter.

Efter tre numre fra seneste album var publikum endnu ikke tøet helt. Heller ikke, selvom Vonda Shepard – også midt i alvorlige og gribende passager – så storsmilende ud på publikum – eller måske netop derfor. Som var tv-seriens rolle som hyggepianist ikke lagt helt på hylden.

Det hjalp straks lidt mere, at Vonda Shepard med en vis ironisk kunne berette, hvordan hendes guitarist James Ralston havde spillet i 22 år med Tina Turner. Så han var vant til at søbe fin vin i Lear-jetten efter koncerterne. Med Vonda måtte han på den første turné nøjes med en mini-van. "What the hell..." sagde han dog. "A Lear jet is a kind of mini van … It's got seats". En tilbagelænet indstilling, der klædte Vonda Shepards kvartet umådeligt godt.

Musikken vekslede mellem smægtende ballader med et anslag på flygelet, som til tider var monoton og som alt for sjældent bød på kanter, på variationer. Derfor virkede det nærmest befriende, da Ralston under nummeret "Respect Yourself" brød ud af rollen som blot en del af lydtapetet og fik klaver og skarp guitarsolo til at gå op i en medrivende helhed. Intensiteten blev holdtª ved lige i "Downtown (Dirtytown)", endnu et nummer fra seneste album. Pludselige var der en smule kant og skarphed over hyggepianisten, hvilket også tydeligt smittede af på hovedpersonens glæde ved at opleve sit lille tætte ensemble være med til at sparke musikken ud over rampen.

I de fineste og mest energiske øjeblikke minder Vonda Shepard om Areatha Franklin, men aftenens højdepunkt i den sarte og personlige afdeling var "Get It Back", endnu et nummer fra eget seneste album. Derfor virkede det som lidt af et antiklimaks, at Vonda Shepard spørger publikum, hvor mange, der kendte hende fra tiden FØR Ally McBeal, efterfulgt af løfterne om at få flere numre fra album med Calista Flochart på omslaget.

Bevares, numre som "Read Your Mind", "Some Day We'll 'Be Together" og "Sweet Inspiration" er faktisk ganske medrivende – og er det også, når man prøver at lytte til dem helt uden referencer til tv-serier med mere. Og bevares, Vonda Shepard har flair for at balancere mellem ømhed og plathed, mellem intensitet og støj, men efterhånden som koncerten skred frem, var det svært at fange sjælen i musikken. Det skinnede ikke mindst igennem i de tre første ekstranumre: "Tell Him", "It's In His Kiss (The Shoop Shoop Song)" og "Hooked On A Feeling". Velklingende og velsunget, men Vonda Shepard kom aldrig i nærheden af krænge sig selv ud, af at løbe en risiko, eller at føje forfriskende ny skarphed og frækhed til popklassikerne.

Det blev til endnu et ekstranummer, udført med James Ralston på akustisk guitar som eneste ledsagelse til Vonda Shepards sang. "I Only Want To Be With You". Pænt og ordentligt - men det kom aldrig helt ud over rampen.

Søndag aften blev dermed en fin og behagelig aften i selskab med en kvindelig singer-songwriter, der i langt højere grad burde stå på egne ben. Hvis hun ellers ga' sig selv lov til det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA