x
Angu: Burning Blue Skies

Angu
Burning Blue Skies

Angu: Burning Blue Skies

GAFFA

Album / Mermaid Records
Udgivelse D. 25.05.2009
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Tiden har næsten taget Angu, der debuterede tilbage i 2005 med en række poetisk vævede sange. Siden har der nemlig været forholdsvis stille omkring den talentfulde sangskriver med den arktiske melankoli. Men nu følger han endelig op på debuten med et mere kraftfuldt album.

I sit musikalske udtryk ligger Angu stadig meget tæt op ad norske Thomas Dybdahl i de rolige passager, men der er også kommet mere volumen i den rockede afdeling, hvor han går efter det store brus. Sangene på Burning Blue Skies er gennemgående temmelig storladne i form og udtryk, når han begiver sig ud på de store vidder. Det klinger af hymnerock og klæder egentlig hans underspillede vokal ganske godt.

Der er i det hele taget en fin fremdrift over Angus sange, der som på debuten har et internationalt udsyn. Det arktiske brus er dog pakket for meget ind i tykke dynejakker, og Angu mangler stadig at finde sine egne løsninger. Men den melankolske tone falder helt naturligt hos sangeren, hvilket giver albummet en stor grad af troværdighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA