x
Jarvis Cocker: Lille Vega, København

Jarvis Cocker, Lille Vega, København

Jarvis Cocker: Lille Vega, København

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Man kan ikke beskylde Jarvis Cocker for at lide af stjernenykker; da gruppens gear er ankommet for sent efter at være strandet i Düsseldorf, kommer han ved halvni-tiden ud gennem scenetæppet med en favnfuld forplejninger fra backstagelokalet i form af frugt, chokolade og gulerodsstænger (!) og uddeler det blandt publikum, idet han undskylder og beder os have tålmodighed i en halv times tid, mens de stiller op.

Man skal dog ikke tage fejl af formatet; det er en af genrens fineste sangskrivere, der er i byen, og det kan undre, at en kunstner af Cockers kaliber ikke har kunnet fylde Store Vega denne aften, så koncerten med kort varsel er flyttet til Lille Vega. Men fred være med det, for de fremmødte får forventeligt en fornem koncert, som dog ikke når op på siden af den helt eminente optræden ved Cockers seneste besøg på matriklen i januar 2007.

Virile versioner

Det er ellers ikke fordi, Jarvis ikke endnu engang beviser, at han, foruden at være en skarp sangskriver, er en yderst dynamisk livekunstner. Koncerten iaften er nummer to på turnéen, der blev sparket igang i Barcelona i forgårs, og energien fejler bestemt ikke noget. Sagen er snarere, at den aktuelle udgivelse Further Complications er en noget mere ujævn størrelse end sin forgænger. Materialet på pladen er ellers skrevet til livesituationen, som Jarvis har fortalt GAFFA op til turnéen, og riffbårne rocknumre som "Angela" og titelnummeret er da også selvskrevne til at blive sparket udover en scenekant. De fyres af i virile versioner i umiddelbar forlængelse af den semiinstrumentale åbner "Pilchard". Stærkere står dog, ligesom på pladen, mere croonende indslag som programskriftet "I Never Said I Was Deep" og "Leftovers", mens udplukkene fra den tre år gamle solodebut Jarvis er yderst velkomne. Det samme gælder B-siden "Big Stuff" fra samme periode, som er et af aftenens højdepunkter.

Begavet rockmusik

"Big Julie" - fabelagtig tekst med vendinger som "the sound of trying to find something to like" - er et lille mesterstykke, mens en hårdslående "Black Magic" lukker det regulære sæt. "Fat Children" er det første, forrygende ekstranummer, ligesom vi får en kantet udgave af "Don't Let Him Waste Your Time"; sangen som i en vis forstand startede solokarrieren, idet Jarvis skrev den til Nancy Sinatra, og efterfølgende ikke kunne holde op med at skrive igen. Og man kan kun glædes over, at han ikke fastholdt beslutningen om at trække sig tilbage for nogle år siden, for på sin egen akavede facon er han et naturtalent på scenen. Denne aften med mere vægt på klovneriet end på de lange monologer, der prægede den sidste koncert, men ikke desto mindre begavet rockmusik i fremragende fremførelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA