x
Nine Inch Nails : Roskilde Festival, Orange Scene

Nine Inch Nails , Roskilde Festival, Orange Scene

Nine Inch Nails : Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen | GAFFA

Fredagen på Orange stod næsten udelukkende i mørkemændenes tegn, og det var kun lige dåsebajer-rockens højborg, der gjorde, at dagen ikke endte som den musikalsk sorteste i festivalens historie. Som kronen på værket var Trent Reznor mødt op for at runde dagen af med sin stålsatte industrial-rock, der stadig er så intens og opildnende, at den kunne starte revolutioner.

 

Med "Somewhat Damaged" indtog rockens Rambo scenen med den seneste inkarnation af Nine Inch Nails, og det højlydte publikum vidnede om, at det stadig er in at høre outsider-anthems. Allerede fra anden sang sprang sveden fra Reznors anspændte ansigt og muskuløse hals, og vreden var stadig lige så dybfølt, som Grace Jones' ben er lange - den mand må simpelthen bære rundt på flere indre problemer, end Tine Bryld har lagt ører til i Tværs.

 

Musikalsk var det tørt og ondt som tæv med rustne kæder, og med mastodontiske sange som "March Of The Pigs," "Piggy," Bowie-coveret "I'm Afraid Of Americans" og "Burn" var det svært ikke at hengive sig til totalt. Hvordan Reznor kan mobilisere så meget intensitet, som vi her var vidne til, er stadig et under, men man forstår godt, hvordan den 44-årige har fået en krop, der stadig kun overgåes af Henry Rollins'.

 

Under koncertens mere afdæmpede numre kunne affæren godt føles lidt lang i spyttet, men udmattelse er en helt naturligt følgevirkning af at blive holdt i Reznors jerngreb af et kvælertag. Og det kunne da også godt irritere lidt, at perler som for eksempel "Closer" og "Only"var undladt i aftenens sætliste. Men selv med ømme fødder og ringende ører var der al mulig grund til at til at omfavne nattens sidste gennembankning med den afsluttende trio af "Hurt," "The Hand That Feeds" og "Head Like A Hole".

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA