x
Amadou & Mariam : Roskilde Festival, Arena

Amadou & Mariam , Roskilde Festival, Arena

Amadou & Mariam : Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

De sidste par år har den såkaldte verdensmusik ikke haft sit eget telt på Roskilde, men er spredt ud på de forskellige scener. Om dette er godt eller skidt, er der mange meninger om, men ofte er grænsen mellem verdensmusik og rock og det, der ligner, hårfin. Også i tilfældet Amadou & Mariam: Parret stammer ganske vist fra det vestafrikanske land Mali, trækker på de malinesiske musiktraditioner og synger primært på det lokale sprog bambara (og en smule fransk og engelsk), men de har i en årrække boet i Paris, og musikken rummer også en god del vestlig blues og rock. Måske derfor har Amadou & Mariam fundet et stort publikum uden for Afrika og har blandt andet samarbejdet med rockrelaterede kunstnere som Manu Chao og Damon Albarn. Og det toneangivende amerikanske indie-site Pitchfork elsker dem.

Det gjorde Roskilde også. Det visuelt udfordrede ægtepar behøvede ikke råbe "Er I derude?" for at få massive klapsalver, da de med hver sin hjælper blev eskorteret ind på scenen. Og da de havde fået anvist deres pladser midt på scenen, ganske tæt på hinanden, og Amadou havde fået sin forgyldte guitar om halsen, behøvede de ikke mere hjælp til at sætte gang i en fest. "Welcome To Mali" er titlen på duoens seneste album, og det var titelnummeret herfra, der åbnede koncerten. En særdeles energisk og dansabelt sang, hvor især den hyperaktive congasspiller Bacary fik sat gang i det næsten fyldte Arena-telt. Mariams lidt skingre, men meget charmerende stemme blev desværre næsten overdøvet, men Amadous mere fyldige røst stod klart i lydbilledet, og det samme gjorde hans guitar, som han trak det ene fede, blues'ede riff efter det andet ud af.

Efter et par sange havde lydmanden heldigvis fundet frem til Mariams rette plads i lydbilledet, og herfra var koncerten en ren optur, hvor parrets stærke vokaler - i kor, hver for sig eller som call-response-duetter - Amadous skiftevis bluesy og funky guitar og det absolut habile orkester bestående af bas, trommer, slagtøj, keyboard og de yderst velsyngende kor-søstre Tantie og Sira Couyaté gik op i en højere enhed et sted under Malis høje blå himmel. Og et par mere reggae-orienterede sange holdt stemningen på kogepunktet, selvom publikum af gode grunde havde svært ved at synge med. Sangene stammede primært fra det fremragende "Welcome To Mali"-album med enkelte blik tilbage på de nyere plader i gruppens fyldige bagkatalog, og der var helt klart flere "killers" end "fillers". I afslutningen, "Sebeke", gik der måske lidt lovlig meget langtrukken jam-session i den, og man kan ærgre sig over, at de ikke spillede det smukke "Welcome To Mali"-nummer "Sabali" (indspillet med Damon Albarn), men ellers en helt igennem fremragende og meget svedig koncert. Hvornår går det næste fly til Mali?

  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA