x
Incubus : Lands End, SF's Outside Lands Festival, San Francisco

Incubus , Lands End, SF's Outside Lands Festival, San Francisco

Incubus : Lands End, SF's Outside Lands Festival, San Francisco

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Folk strømmer ned mod den store scene i bunden af Golden Gate Park. Folk er klar til dagens første store rockkoncert. Et skydække hænger over pladsen og gør det mere udholdeligt at være publikum efter en meget varm eftermiddag.

Incubus går på, og de er tydeligt klar fra start. Brandon Boyd opfordrer tidligt folk til at drikke sig stive, præcis som han selv - han virker dog stadig fokuseret hele koncerten igennem.  Incubus får fyret ret godt op under folk allerede i starten af koncerten, hvor de bl.a. spiller 'Nice to Know You" og  "Anna-Molly", og "Megalomaniac" fra "A Crow Left Of The Murder..." får folk til at gå amok. Boyd smider skjorten og bunder den første flaske rødvin - han er tydeligvis i godt humør, ligesom alle de hoppende, syngende og dansende tilskuerne omkring mig. Folk har efterhånden fået rejst sig fra deres tæpper.

Incubus spiller til sidst "Wish You Were Here", og hvis man kan tillade sig at kalde Incubus for opvarmning til Pearl Jam-koncerten senere på aftenen, så har de i hvert fald gjort det godt. 12 numre på en lille time er flot. Den gode lyd, Boyds fede stemme, publikums indlevelse - alt sammen faktorer som hører med til en god rockkoncert. Den lille time, der var sat af til koncerten, var dog for lidt tid til, at Incubus virkelig kunne folde sig ud. Koncerten sluttede med et brag med det passende nummer "Let's Go Crazy". Det hele endte dog noget brat, hvilket selvfølgelig var en skam, for det var tydeligt, at bandet havde mere godt i ærmet. Det må vi have til gode til en anden gang.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA