x
Behemoth og Devildriver: VoxHall, Århus

Behemoth og Devildriver, VoxHall, Århus

Behemoth og Devildriver: VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Efter at Nikolai Valuev omsider er blevet besejret i sværvægtsboksning, kan Behemoth officielt generobre sig titlen som "The Beast From The East". Polakkerne spyede blod og metal ud over publikum på Voxhall i går, og amerikanske Devildriver var lige så i topform. En utrolig vellykket aften i Smilets By.

Aftenen startede ud med lunkne Arsis, men blev noget bedre, da svenske Scar Symmetry varmede op med deres dobbeltkonfekt på vokalen og deres melodiske afart af en omgang dødsmetal blandet med små hardcore breaks her og der. Der blev i den grad varmet op fra naboerne mod øst, for sveden haglede af de tilstedeværende, og Scar Symmetry havde overraskende mange folk på gulvet.

Devildriver *****

Det blev dog gjort til skamme, da Devildriver gik på scenen. Her var salen på Voxhall proppet til randen. Dez Farara og co. kunne se ud over et hav af mennesker, og balkonen var også fyldt helt op. Allerede under "Nothing Is Wrong" svedte samtlige fremmødte som piskede, og stemningen var på kogepunktet.

Dez er ikke længere nogen forårskåd vårunge, men trods et ansigt mærket af vind, vejr og mange år med metallen som livsstil, så formåede han og hans kammerater i Devildriver at levere en times opvisning i, hvordan man hidser sit publikum op. Der var ikke et sekund til at få vejret i. Det var en sprint fra start til slut, og under "Fate Stepping In" og "I Could Care Less" blev der ikke taget nogen fanger. Farara bød derfor til sidst de udmattede gæster velkommen i Devildrivers familie, specielt dem, der så bandet for første gang denne fredag aften. Da showet ebbede ud, lirede de til sidst "Dreamed I Died" af, og så kunne hverken band eller publikum mere. Det Devildriver ikke har i originalitet, det kompenserer de for ved energi og en utrolig loyal fanskare.

Behemoth *****

Stemningen blev ikke mindre intens, da polske Behemoth indtog scenen. I fuld kampudrustning med beskidt maling, store nitter, pompøse mikrofonstativer med slanger, onde besværgelser og en dommedagsintro fik Behemoth i den grad sat en fest i gang. Karismatiske Nergal i front fik med det samme skabt en god kontakt til publikum, og kunne så under åbneren "Ov Fire And The Void" sætte ild i folk. Der var knap så tætpakket som til Devildriver, men alligevel så fyldt, at sveden stadig var det første man bemærkede. Det dryppede fra alles glohede pander, og det blev ikke nemmere at holde sig kølig, da Behemoth satte i "Demigod" og derefter kørte en ren tour de force i deres imponerende bagkatalog.

Behemoth er en fantastisk blanding af black og dødsmetal, formidabelt eksemplificeret i "Slaves Shall Serve", efterfulgt af den mindst lige så fængslende "At The Left Hand Ov God", hvorefter trommeslageren Inferno gav en trommesolo, hvor dobbeltpedalen blev voldtaget og bækkenerne straffet, som var de faldne engle. En imponerende teknik, og publikum applauderede da også behørigt herfor. Det er altså ikke kun nordmanden Frost, der mestrer kedlerne.

Efter trommesoloen blev de sidste tre numre leveret, og publikum kunne synge med på "Decade Of Therion" og "Chant For Ezkaton", begge ældre numre, hvor Nergal fik spyet blod ud over sig selv og publikum og dermed gav det teatralske et ekstra gear i koncertens sidste halvdel. Og til ekstranummeret kom de ud igen og leverede udgangsnummeret på deres seneste skive "Evangelion", nemlig det fantastiske postludium "Lucifer". En bedre afslutning findes næppe til en Behemoth-koncert.

Behemoth viste denne fredag aften, at de, helt berettiget, er Polens fineste eksportvare inden for tungmetal. Kompetente musikere, der formår at skrive fængende, atmosfæriske og pompøse sange, uden at blive poppede og påtagede. Det hele emmer af en indre, kunstnerisk drivkraft hos Nergal og hans svende, og deres manifestering af denne kunst sad lige i skabet på Voxhall. En af de aftener hvor man ærgrer sig over, at hovednavnet ikke fik lov til at spille mere end de 60 minutter, vi fik. For det var rigtig godt, og publikum leverede i den grad til festen. Det gik op i en højere enhed, og så er det svært ikke at lade sig imponere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA