x
Tegan And Sara: Store Vega, København

Tegan And Sara, Store Vega, København

Tegan And Sara: Store Vega, København

Anmeldt af Nadia Parbo | GAFFA

Denne grå søndag aften skulle der ikke meget til at trække folk i Vega. Udenfor stod de i kø for at høre de to indie-darlings, Tegan and Sara. Før søstrene kom på scenen, opvarmede den amerikanske og lettere bizarre Astronautalis. Musikmæssigt var der her tale om et insisterende beat fra en computer, mens den lyshårede entertainer - og ene mand på scenen - gennemgik både afpresning, tyveri og rigdom m.m. i sine sange. Det lød som en mellemting mellem Tom Waits og Fiery Furnaces, men interessant var det, og Astronautalis formåede at holde publikums opmærksomhed hele vejen igennem med både sine - ifølge sig selv - rapsange og excentriske manerer (4 stjerner).

Hovednavnet denne aften var dog uden tvivl Tegan and Sara. Med efterhånden ti års karriere har de et grundigt bagkatalog at tage fra, hvilket også blev grundigt udnyttet i sætlisten, der dog mest indeholdt sange fra det nye album, "Sainthood". Udviklingen i Tegan and Saras sange har mest givet sig til kende ved et strømlinet præg ved de nye sange; en udvikling, der blev lysende klar, når sangene blev spillet efter hinanden. Til et live-publikum passer de nye publikumsvenlige sange sig bedre ind, men det er de ældre numre såsom den glade og Hawaii-agtige "Living Room", der for alvor kendetegner dengang, Tegan and Sara var et alternativt svar på indie grrrl-rock.

Men som sagt var det ørehængerne, der denne aften var den store succes. Hits som "Back in Your Head" og "Walking With a Ghost" blev mødt med stor begejstring, især da Sara ikke rigtigt kunne følge med sin guitar i starten, og derfor ved begge sange blev nødt til at starte forfra. Men det er lige præcis sådan noget, der er charmen ved Tegan and Sara; at de er menneskelige nok til ikke at kunne ramme tonerne til deres sang godt nok, og derfor er nemme at relatere til for os "almindelige" mennesker. Denne adskillelse mellem dem på scenen og os på gulvet blev dog ikke kun gjort til skamme pga. disse fejltrin, men også fordi Tegan and Sara - som rygtet er kommet dem i forkøbet - er gode til at kommunikere med deres publikum. Flere gange blev det til anekdoter med aftenens tilskuere, der også fik lov til at komme med kommentarer og bemærkninger. Jo, de to tvillinger er skam joviale nok.

Mere ærgerligt var det med lyden i Vega, der ofte blev forvrænget. Et af de bedste aspekter ved Tegan and Saras sange er, at de er helt rene i deres lyd på trods af de mange rock-elementer. Det er dét, der skaber meget af magien i sangene, og den blev desværre næsten taget væk det meste af denne aften. Hittet "Where Does the Good Go?" nåede aldrig op til dets potentiale på grund af netop denne problematik, og det var ærgerligt, da den sang er et godt eksempel på den førnævnte rene lyd. Vega plejer ellers at være et af de bedste steder for sanges lydmæssige kvalitet at blive bibeholdt, så måske egner Tegan and Saras (især nyere) sange sig mere til en velproduceret plade end et stort rum med live lyd på godt og ondt. På trods af dette blev koncerten dog på alle måder nydt af det glade publikum, der ikke tog sig af sådanne petitesser. Her blev der klappet og sunget med, så det var en fryd, og med en stemning som den er det nemt at glemme sådanne små problemer.

Så hvis man så forbi denne mindre lydmæssige vanskelighed (og det kunne man godt), var denne søndag aften i Vega præget af godt selskab fra Canada i form af to søstre, der trods de mange turnedage stadig har glæden ved at spille for et levende publikum. Og dét er egentlig det vigtigste; at se, hvordan den oprindelige musikglæde stadig er intakt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA