x
Kate & Anna McGarrigle og Rufus & Martha Wainwright: A Not So Silent Night

Kate & Anna McGarrigle og Rufus & Martha Wainwright
A Not So Silent Night

Kate & Anna McGarrigle og Rufus & Martha Wainwright: A Not So Silent Night

GAFFA

DVD / Import
Udgivelse D. 23.11.2009
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

De seneste par år har heldige koncertgængere kunnet komme i julestemning med The McGarrigle Christmas Hour, hvor de to ansete folk-sangerinder Kate og Anna McGarrigle har sunget julen ind sammen med deres højmusikalske familie. I familien finder man blandt andre Kates børn Rufus og Martha Wainwright, der har det med at stjæle ethvert show, de medvirker i, og dette er ingen undtagelse. På denne dvd er et af disse juleshows indfanget på Manhattan-spillestedet Knitting Factory sidste år. Det er ikke just, fordi familien har brug for mere musikalsk talent på scenen, men når man nu har et imponerende netværk, hvorfor så ikke bruge det? Således dukker både Emmylou Harris og Laurie Anderson op, og minsandten om ikke også vi trakteres med Blue Christmas og Happy Xmas (War Is Over) sunget af musikkens svar på Ebenezer Scrooge, Lou Reed. Koncerten er ikke just stor kunst, mere et sødt og hyggeligt syngende juletelegram fra alle dem til alle os.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA