Ea Philippa: Lotuskabinettet

Ea Philippa
Lotuskabinettet

Ea Philippa: Lotuskabinettet

GAFFA

Bog / Belliana
Udgivelse D. 20.04.2010
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det er noget af en ambitiøs størrelse, den ellers så talentfulde danske forfatter og musiker Ea Philippa har sendt på gaden med Lotuskabinettet, der er intet mindre end en eventyrbog med indbygget mp3-afspiller i omslaget og tilhørende cd. Hensigten er, at man som læser skal lytte til musikken, mens man læser bogen, eller forberede sig på læsningen af hvert kapitel ved at lytte til det dertilhørende musikstykke før. Selve konceptet med at udgive en bog med tilhørende soundtrack er ikke nogen dum idé, og "plug'n'read"-formatet er da også set før med blandet succes.

I Lotuskabinettet møder vi en pige, der vågner op på en fjern planet uden erindring om, hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Hun må derfor drage ud på en rejse for at finde ud af, hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Her finder hun ud af, at hun måske er den eneste, der kan redde planeten fra den frygtelige sygdom, som den er ramt af. Planeten er befolket af et væld af klassiske eventyrvæsner såsom alfer, elvere og sirener, men byder også på andre mindre genkendelige og interessante beboere. Hele bogen igennem gøres der meget ud af at beskrive den verden, som læseren søges draget ind i, der er mange meget udførlige beskrivelser af naturen, beboerne, duftene og smagene. Derudover er der også mange alt for lange beretninger om de følelser, der rører sig i hovedpersonen på ethvert givent tidspunkt. Disse elementer medfører, at den næsten 400 lange siders handling overvejende snegler sig frem, og til trods for at historien forsøger at gengive fornemmelsen af en rejse, virker den meget stillestående.

Til tider virker det som om, Ea Philippa ikke helt ved, hvad hun vil med historien. Nogle steder tider beretter hun om nuttede alfer med decideret irriterende infantil sprogbrug og blomster med cirkusaccent, mens hun andre steder beskriver hed elskov i bedste (eller nok nærmere værste) ugebladsnovelle-stil. Det vil være mere end tydeligt for enhver, der skulle kaste sig over bogen, at hovedpersonens rejse kan tolkes som rejsen fra pige til kvinde, men denne spidsfindighed ændrer dog ingenlunde på, at de konstante skift i fortællestil mest af alt virker forstyrrende.

Den medfølgende musik passer egentlig godt til historien og bringer mindelser om det typiske lydtapet i en julekalender eller et andet børne/ungdoms program. Problemet med musikken her, er de dansksprogede tekster, der vanskeliggør koncentrationen, når man sidder med høretelefonerne på plads og er på vej ind i bogens eventyrverden. Som det også står beskrevet i bogen, kan man jo også vælge at lytte til nummeret, inden man læser det kapitel, det er skrevet til, og hvis man vælger at gøre det, forlænges den i forvejen  træge rejse betragteligt, hvilket næppe er ønskværdigt. Hvad der til gengæld er ønskværdigt er, at Ea Philippa havde brugt mere tid på at arbejde med historien i stedet for at bruge så meget tid på indpakningen. Fortællingen er bestemt ikke uden charme, og netop derfor er det så stort et irritationsmoment, at den i sidste ende kommer til kort på grund af et overambitiøst ønske om at tilføre den flere episke elementer, end den kan bære. Stor respekt for det enorme og omfangsrige arbejde, der er lagt i dette værk. Hvis blot resultatet havde været bedre.

Ea Philippa: Lotuskabinettet, Belliana, 420 sider, er udkommet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA