x
Sick Of It All : Arena, Roskilde Festival

Sick Of It All , Arena, Roskilde Festival

Sick Of It All : Arena, Roskilde Festival

Anmeldt af Anders Hjortskov | GAFFA

Da Sick Of It All midt i halvfemserne skrev kiontrakt med multinationale EastWest, blev de omgående skudt i skoene, at de havde solgt ud. Deres musik var ikke længere ægte hardcore punk, mente kolleger og konkurrenter, den var alt for mainstream.

Anklagen er svær at forstå i dag, hvor Sick Of It All fejrer 15-års jubilæet for deres sidste Roskilde-optræden. Dengang i 1995 var newyorkernes benhårde sound næsten moderne. Siden har moden og Roskilde-publikummet forandret sig, men Sick Of It All er de samme. Kompromisløse showmen på vej mod et sølvbryllup som punkband.

Roskildes Arena-telt er godt halvfuldt, da Sick Of It All varsler deres ankomst med et Eisenhower-citat fra 1961.

De politisk bevidste punkere indtager scenen med autoritet og overbevisning. Guitarist Pete Koller spæner rundt på de skrå brædder med sin afblegede mohawk pakket ind i en bandana. Sprængfyldt af energi indgiver han sin ansøgning om støtte fra ministeriet for gakkede gangarter og hvirvler rundt som en tætbygget lille snurretop. Han elsker det her, det lyser ud af ham.

Mere tung i det er bassist Craig Setari. Han drysser omkring på scenen i luntetrav, men hans fingre piler rundt på gribebrættet.

Centrum for opmærksomheden er Lou Koller, bror til guitarist Pete. Rank og knejsende guider frontmanden Arena-publikummet gennem en række benhårde Sick Of It All-numre, gamle såvel som nye. De lyder ret ens. Hurtige, tæskende rytmer afløses af tunge, gyngende grooves. Håndfaste slogans omsættes til råbende omkvæd. De færreste i Arena-teltet kender sangene, men de reagerer på intensiteten. De har bare brug for lidt vejledning, så de kan kvittere for musikkens energi på punk-rock-manér. Halvtomme ølkrus i luftrummet gør det ikke alene.

- Lad os se noget cirkel-pogo! opfordrer frontmand Lou med den tykke newyorker-accent.

Foran scenen løber halvnøgne unge mænd i rundkreds, vildere og vildere, mens de bumper ind i hinanden som radiobiler. De synger med på omkvædene efter omhyggelig instruktion fra ceremonimesteren oppe på scenen, og de slår huller i luften med knytnæverne. Kun et par gange hopper kæden af i Sick Of It Alls improviserede grundkursus for punk-rock-publikummer. Da Lou Koller rækker langemanden ud mod publikum, forstår de færreste at returnere hilsenen.

- Fuckin' smukt, roser Koller, da publikum foran scenen på hans instrukser rydder en stor, rund plads - og fylder tomrummet med et saligt sammenstød.

Vi nærmer os afslutningen af koncerten, og Arena har forlængst overgivet sig. "Scratch The Surface" - vel nok det tætteste, Sick Of It All er kommet på et hit - markerer kulminationen på en energieksplosion af en koncert. 

Da Sick Of It All har sagt farvel, vælter publikum tummelumsk ud af Arena-teltet. En lektion i punk-rock og et blåt mærke eller to rigere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA